Vrede i Irland mod Sarkozy

Irske politikere reagerede med vrede på den franske præsidents, Nikolas Sarkozys, opfordring til, at den irske afstemning om Lissabontraktaten skal gå om

Den franske præsident, Nicolas Sarkozys, forslag om, at den irske afstemning om Lissabontraktaten skal gå om, bliver mødt med vrede af irske politikere i dag.

Forslaget beskrives som en fornærmelse mod de irske vælgere, der i juni afviste traktaten med 53 procent stemmer imod. Det irske nej var et alvorligt tilbagesag for reformer af EU's beslutningsproces.

Sarkozy sagde i går, at den irske afstemning 'må gå om', underforstået for at få et 'ja'.

- Bemærkningen er dybt fornærmende, siger Aengus O Snodaigh, der er udenrigspolitisk talsmand for partiet Sinn Fein, der er det eneste større parti, som er imod traktaten.

Det er dog ikke kun modstander af traktaten, som er vred på Sarkozy. Også formanden for oppositionspartiet Labour, Eamon Gilmore, er vred.

- Sarkozy har trådt i spinaten. Han skal i bestemte vendinger have at vide, at irske politikere skal have tid til at overveje, hvilke muligheder der findes, siger han til avisen The Irish Independent.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen