Politik

Ny muslim-sladder ryster Obama

- Var Barack Obama muslim, spørger republikansk tv-spot, der puster til vedholdende rygter om den mørke demokrat. Se reklamen her

1/2
Næste »

Der er kun gået en uge, siden Barack Obama sikrede sig den demokratiske nominering, men han er allerede blevet mål for en ondsindet smædekampagne. Det er igen det falske rygte om, at den 46-årige sorte præsidentkandidat er muslim, der bliver luftet i en tv-reklame.

- Var Barack Obama nogensinde muslim. Han siger nej, men Associated Press har fundet dokumenter, der viser, at Obama var i skole som muslim i Indonesien, og Obama kampagnen kan ikke forklare hvorfor, hedder det i reklamen, der fortsætter:

- Måske er det også ligegyldig, om Obama var muslim dengang. Spørgsmålet er, hvorfor han ikke vil fortælle det amerikanske folk sandheden.

Studerede biblen
Barack Obama er søn af en hvid amerikansk mor og en sort far fra Kenya, som forlod familien, da Obama var to år gammel. Rygterne om Obamas muslimske tro udspringer blandt andet af mellemnavnet Hussein samt det faktum, at han tilbragte et par år på en skole i Indonesien. Obama er kristen, men hans kampagne er klar over, at rygterne skader deres kandidat:

- Senator Obama har aldrig været muslim. Da han var seks år gammel og gik på en katolsk skole (i Indonesien, red.), studerede han biblen, siger Obama-kampagens kommunikationsdirektør Robert Gibbs.

Fældede Dukakis
Bag reklamen står den republikanske gruppe National Campaign Fund og reklamemanden Floyd Brown, som i 1988 satte en stopper for demokraternes kandidat Michael Dukakis med den famøse Willie Horton-reklame.

Den nye reklame er ikke lavet med den republikanske præsidentkandidat John McCains velsignelse. Men McCain kan ikke kontrollere uafhængige gruppers indblanding i valgkampen, der meget vel kan gå hen og blive den mest beskidte nogensinde.

Se reklamen her:

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen