Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Kræver folkeafstemning om hus

Den borgerlige fløj foreslår afstemning om et nyt ungdomshus. Politisk påfund for at drille, mener Socialdemokraterne, som afviser en afstemning

17:26, 29. nov 2007 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det gamle ungdomshus på Jagtvej 69 er ikke mere - men et nyt er på vej. Københavns borgerlige politikere forsøger dog at stikke en kæp i hjulet. (Foto: Johnny Frederiksen)
Det gamle ungdomshus på Jagtvej 69 er ikke mere - men et nyt er på vej. Københavns borgerlige politikere forsøger dog at stikke en kæp i hjulet. (Foto: Johnny Frederiksen)

Annonce

Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti på Københavns Rådhus fremsætter nu forslag om en folkeafstemning i forbindelse med et nyt ungdomshus i København.

Folkeafstemningen skal finde sted i den bydel, hvor et ungdomshus skal placeres.

- Igennem flere måneder har vi kunnet se, at unge mennesker, der ikke vil tage afstand fra vold har løbet ud og ind af overborgmesterens kontor. Nu må det være almindelige menneskers tur til at komme til orde, siger Venstres kulturborgmester, Martin Geertsen, i en pressemeddelelse.

Hos Socialdemokraterne modtages forslaget med et grin.

- Jeg opfatter det som en morsomhed, og der er jo ikke grænser for, hvor fantasifulde de borgerlige kan være i denne her sammenhæng, siger gruppeformand Jesper Christensen til Ritzau.

Annonce