Tilbage til mobilsitet
Indlæser...

Enhedslisten stemmer imod Thor P.

Enhedslisten frygter, at Folketingets kommende formand, Thor Pedersen (V), ikke vil eller tør træde op mod VK-regeringen

11:58, 28. nov 2007 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Det bliver ikke et enigt Folketing, der peger på Thor Pedersen som ny formand. (Foto: Thomas Sjørup)
Det bliver ikke et enigt Folketing, der peger på Thor Pedersen som ny formand. (Foto: Thomas Sjørup)

Annonce

Folketingets næste formand, Thor Pedersen (V), bliver ikke valgt af et enigt ting. Enhedslisten har besluttet at bryde den traditionelle, tværpolitiske enighed og stemmer i stedet imod valget af den tidligere finansminister. Det sker, fordi partiet frygter, at han er for indspist med sine gamle ministerkolleger.

- Folketingets formand skal være formand for hele Folketinget og være på vagt over for regeringen, hvis den prøver at luske ting igennem, uden sagen bliver lagt åbent frem, behandlet ordentligt og at der bliver svaret på de spørgsmål, Folketinget stiller. Desværre har vi ikke tiltro til, at Thor Pedersen vil træde op imod regeringen, når der er brug for det, siger Enhedslistens finanspolitiske ordfører, Frank Aaen.

Annonce