Indlæser...

Muslimer raser over paven

Nationalforsamlingen i Pakistan kræver, at paven trækker sine kritiske udtalelser om islam tilbage

15:57, 15. sep 2006 | Sanne Rosbøg

Annonce

  • Oversæt / Translate
Paven er kommet i modvind, efter han har udtalt sig kritisk om islam og profeten Mohammed. (Foto: AP)
Paven er kommet i modvind, efter han har udtalt sig kritisk om islam og profeten Mohammed. (Foto: AP)

Annonce

Annonce

Sindene er i kog, efter at Pave Benedikt XVI i denne uge holdt en tale, hvor han kom med nedsættende udtalelser om islam.

Nationalforsamlingen i Pakistan har derfor sendt et brev til Vatikanet, hvori højtstående muslimer kræver, at udtalelserne trækkes tilbage, og at paven giver en offentlig undskyldning til alle muslimer.

- Pavens nedsættende bemærkninger om jihad og profeten Muhammed har såret følelser over hele den muslimske verden og kan føre til bitterhed mellem religionerne, står der blandt andet i brevet.

Ingen undskyldning
I talen citerede paven den bysantinske kejser Manuel II Palaeologus, som i 1300-tallet skrev, at alt hvad Muhammed stod for, var 'ondt og umenneskelig'.

I den pakistanske regering mener man, at talen vidner om pavens uvidenhed om filosofien bag islam.

- Pavens udtalelse illustrerer blot hans mangel på visdom. Det er helt tydeligt, at han ikke har en korrekt forståelse af islam, siger Diin Syamsuddin, leder for Muhammadiyah, som en af Indonesiens største muslimske organisationer.

En talsmand for Vatikanet har udtalt, at paven ikke havde til hensigt at såre nogen med sin tale. En egentlig undskyldning er dog ikke kommet fra Pave Benedikt XVI.

Annonce