Indlæser...

Hvilshøj vil stoppe au pair-sex

Misbrug truer au pair-ordningen. Derfor strammer integrationsministeren administrationen og varsler karantæne til dem, der misbruger au pair-piger

16:35, 26. sep 2006 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Stadig flere danskere misbruger au pair-piger som billig arbejdskraft. Det truer hele idéen med ordningen. Derfor vil integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) stramme op på administrationen og ændre loven, så pigerne motiveres til at fortælle om misbruget, og så familier, der misbruger pigerne, får karantæne i et eller flere år, så de i den periode ikke kan få en ny au pair.

Indgrebet kommer, fordi der i den senere tid er kommet stadig flere eksempler på, at au pair-piger bliver udnyttet som billig arbejdskraft og måske endda seksuelt misbrugt.

Partierne i Folketinget er godt tilfredse med, at Rikke Hvilshøj tager fat med grovfilen, men oppositionspartierne ønsker, at hun går længere.

Dansk Folkeparti mener, at Rikke Hvilshøj har lagt snittet rigtigt, men ser gerne flere stikprøvekontroller.

Annonce