Persondata politik

Dansk økonom afgør grækernes skæbne

57-årige Poul Thomsen fra Aabenraa kan smække kassen i for den græske stat

  • Grækerne har hyppigt demonstreret mod trojkaen og især IMF. Foto: AP
« Forrige
Grækerne har hyppigt demonstreret mod trojkaen og især IMF. Foto: AP
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Uanset om Grækenland bliver smidt ud af euroen, eller om landet får lov til at blive efter hårde besparelser, så er danskeren Poul Thomsen en forhadt mand i Grækenland. I disse dage er han i Athen for at afgøre Grækenlands skæbne.

Den 57-årige sønderjyde fra Aabenraa er det ledende medlem af den internationale trojka, som afgør, om Grækenland kan få et nyt lån i midten af denne måned. Eller om et finansministermøde i eurozonen 18. oktober må sige farvel og tak til grækerne.

Poul Thomsen er næsten ukendt i Danmark, men han er topforhandler for den internationale valutafond, IMF, der sammen med repræsentanter for den europæiske centralbank, ECB, og EU skal vurdere, om Grækenland lever op til sine forpligtelser.

Afslutter andres liv
- Den talentfulde Mr. Thomsen er kirurgen, som med en fin skalpel prøver at afslutte andre menneskers liv. Den ambitiøse Poul Thomsen fra IMF tjener formentlig halvanden mio. kr. årligt med den største del af indtægten skattefri. Den mand, som får grækere og portugisere til at arbejde for en sulteløn og på vand og brød, tjener lige så meget som 35 grækere og 53 portugisere, skrev hjemmesiden keeptakinggreece.

Sønderjyden beskrives som stilfærdig, men robust og samtidig det mest beslutsomme medlem af trojkaen.

I slutningen af september havde Poul Thomsen et afgørende møde med den græske finansminister, Yiannis Stoumaras, der rasende nægtede at acceptere flere nedskæringer.

Kan du se kuglehullet?
- Kan du se dette kuglehul i vinduet. Det er en kugle, der blev affyret af en demonstrant. Ønsker du at vælte regeringen, råbte Stoumaras.

Der er forskellige versioner af mødet, men ifølge en af dem udsatte Poul Thomsen bare mødet til næste dag. Da sagde Yiannis Stoumaras, at han ville gå af som minister, hvis Poul Thomsen ikke bøjede af på sine krav.

- Det angår ikke mig, lød svaret. m

Poul Thomsen er uforstyrrelig af kritik. Det viste han også, da han på et møde på London School of Economics forlangte lønnedsættelser i Grækenland. Han blev buh'et ud af græske studerende. Han reagerede ikke.

Merkels hårde dreng
EU og ECB ønskede selv at forhandle en mindelig løsning igennem med grækerne, men den tyske forbundskansler, Angela Merkel, forlangte, at den hårde dreng fra IMF, Poul Thomsen, skulle med for at sikre, at reformkravene blev gennemført, inden der blev bevilget flere penge.

Poul Thomsen har i sin lange karriere i IMF forhandlet løsninger igennem for det tidligere Jugoslavien, Rusland, Portugal og Irland. Han holder regeringerne til ilden, men fastholder, at det ikke er IMF, der vedtager reformpolitikken.

- Det er regeringernes ansvar og program, siger han.

Men regeringerne ved, at IMF har stor magt over dem. Hvis de ikke bøjer sig, kigger de ned i dybet.

Når Poul Thomsen en sjældent gang giver interview på engelsk, bliver der skrevet en del om hans danske accent. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Sønderjyder har en tendens til at tale tysk med dansk accent og engelsk med tysk accent.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik