Politik

Ups! Biden dummer sig inden tv-duel

Oh no, Joe: Barack Obamas højre hånd påtager sig ansvaret for middelklassens vanskeligheder. Det var ikke meningen

  • Vicepræsident Joe Biden klokker i det få timer før den første tv-debat mellem de to præsidentkandidater, Barack Obama og Mitt Romney. (Foto: AP)
Vicepræsident Joe Biden klokker i det få timer før den første tv-debat mellem de to præsidentkandidater, Barack Obama og Mitt Romney. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, forærede en gave til republikanerne, da han tirsdag sagde, at middelklassen har været 'begravet' de seneste fire år.

- Hvordan kan republikanerne forsvare at hæve skatten, når middelklassen har været begravet de sidste fire år, siger Biden og klæber dermed ansvaret for middelklassens problemer på Obama-regeringen.

Bidens brøler, der faldt under en tale i staten North Carolina, kommet et døgn inden den vigtige første debat mellem præsident Barack Obama og udfordreren Mitt Romney.

Mitt Romneys kampagne var for en gang skyld enige med demokraten.

- Enig med Joe Biden: middelklassen har været begravet de sidste fire år, hvilket er grunden til, at vi har brug for forandring i november, lyder det på Mitt Romneys Twitter-profil.

Biden har korrigeret sig selv og skriver på Twitter, at ’middelklassen var begravet af den politik, som Romney og Ryan støtter’.

Men så let slipper han ikke.

- Arbejdsløsheden har været over otte procent i 43 måneder. Vores økonomi halter lige nu. Vicepræsident Biden siger i dag, at middelklassen har været ’begravet’ gennem de sidste fire år. Vi er enige, siger Romneys vicepræsidentkandidat, Paul Ryan.

Iagttagere mener, at bemærkningen giver Romney en nem punchline, når kandidaterne tørner sammen i den længe ventede tv-debat onsdag aften.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk