Politik

Erdogan ser Tyrkiet som model for muslimer

Tyrkiets premierminister fremhæver sit land som et demokratisk eksempel for andre muslimske lande

  • Foto: AP
Foto: AP

Tyrkiet er et demokratisk eksempel, som andre muslimske lande kan følge, siger den tyrkiske premierminister, Recep Tayyip Erdogan.

Han blev søndag genvalgt som formand for regeringspartiet AKP på partiets kongres, hvor han talte til tusindvis af partimedlemmer og en række af regionens øvrige ledere, der var indbudt som gæster.

Under Erdogans og AKP's styre har økonomien været i fremgang, og indtægten per indbygger er tredoblet.

Desuden har Tyrkiet bygget sig op som en regional stormagt, hvilket også får andre til at pege på den tyrkiske blanding af demokratisk stabilitet og islamisk kultur som en mulig rollemodel i en urolig region.

- Tyrkiet har vist islams lyse ansigt, siger Khaled Meshaal, lederen af den palæstinensiske Hamas-bevægelse, på AKP's partikongres.

- Erdogan, du er ikke kun en leder i Tyrkiet nu, du er også en leder i den muslimske verden.

Egyptens præsident, Mohamed Mursi, var også blandt gæsterne på det tyrkiske regeringspartis kongres.

Det Muslimske Broderskab, som Mursi har sin baggrund i, har tidligere fremhævet AKP's succes i Tyrkiet som en model for efterfølgelse.

Med sit genvalg på partikongressen tager Erdogan nu hul på sin sidste mandatperiode som leder for AKP-partiet.

Det er hans tredje periode som premierminister, så han kan ikke genvælges ved næste parlamentsvalg.

Iagttagere forventer i stedet, at Erdogan vil stille op til præsidentvalget i 2014.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.