Indlæser...

Mugabe slår ned på opposition

Myndighederne i Zimbabwe anholdt Tsvangirai og andre oppositionsskikkelser og forbød et politisk massemøde. Spændingerne stiger under Mugabes autoritære styre

16:43, 11. mar 2007 | /ritzau/

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Præsident Robert Mugabes sikkerhedsapparat slog søndag ned på oppositionen i Zimbabwe, da uropoliti anholdt oppositionens leder og forbød et massemøde.

Øjenvidner siger, at svært bevæbnet politi kæmpede med oppositionstilhængere, der kastede med sten i bydelen Highfield i hovedstaden Harare. Her havde en oppositionsgruppe indkaldt til et bønnemøde, som samtidig var et politisk protestmøde.

Politiet anholdt Morgan Tsvangirai, som er leder af det største oppositionsparti, Bevægelsen for Demokratisk Forandring (MDC), og andre ledende oppositionsskikkelser.

Zimbabwisk politi oplyser, at det planlagte massemøde ville overtræde et forbud mod politiske møder.

De politiske spændinger i Zimbabwe er steget i takt med, at dette afrikanske land er sunket længere ned i en økonomisk krise.

Reuters

Annonce