Politik

Qvortrup: Thorning fik vendt bøtten

Henrik Qvortrup vurderer, at Helle Thorning-Schmidt er kommet styrket fra weekendens partikongres

  • Helle Thorning-Schmidt på S-kongressen. (Foto: René Schütze)
Helle Thorning-Schmidt på S-kongressen. (Foto: René Schütze)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Helle Thorning-Schmidt stod over for en stor opgave på Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Vælgerflugten fra partiet har ikke været til at skjule. Første skridt til at få vendt bøtten, skulle tages på kongressen.

- Helle Thorning kom styrket derfra. Hun undgik de katastrofer, som man på forhånd kunne have frygtet, lyder meldingen fra TV 2's politiske kommentator, Henrik Qvortup.

Kongressen var dog ikke helt fri for sorte pletter.

- Der var et intermezzo med Nyrup, som skabte lidt grus i maskineriet, men jeg tror ikke, at det er en varig skade. Slet ikke hvis man holder det op imod, hvor galt det i princippet kunne være gået, hvis de delegerede havde sagt, at det slet ikke spillede for Helle Thorning, vurderer Henrik Qvortrup.

Stående klapsalver
Og det gjorde de ikke. I eftermiddags blev Helle Thorning-Schmidt genvalgt som formand med stående applaus fra de delegerede.

Læs også:

Se også: Thorning genvalgt til stående ovationer

- Hun kom derfra med stående klapsalver, men de løser ikke hendes grundlæggende problem. Det kan godt være, at de klapper i Aalborg, men de klapper ikke specielt meget ude hos vælgerne, siger Henrik Qvortrup.

Selv om lyden af de klappende hænder ikke når ind i vælgernes stuer, har hun på kongressen alligevel taget første skridt på vejen mod vælgernes hjerter.

- Det her var en nødvendig sten, der skulle ryddes af vejen, hvis hun skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om også at vende stemningen ude hos vælgerne. Pointen er bare, at det ikke er gjort ved at holde en god tale på kongressen - for det gjorde hun faktisk.

Læs også:

Se også: Engell: Masser af selvironi i stærk Helle-tale

Nyrups påmindelse
Det var ikke kun Helle Thorning-Schmidts bidrag på kongressen, som fik vendt bøtten. Også den tidligere formand Poul Nyrup Rasmussen gjorde sit for at skabe positive vibrationer.

- Han lavede et stunt i går eftermiddags, hvor han læste op af et Ritzau-telegram fra 1993. Af telegrammet fremgik det, at der under Nyrups første tid også var spekulationer på kongressen om, hvorvidt formanden ville holde, og om partiet kunne blive i regeringen. Der var med andre ord altså præcis de samme bekymringer, der var i Nyrups regering, og den holdt jo altså i otte år, fortæller Henrik Qvortrup.

Læs også:

Se også: Nyrups appel: Gi' nu Helle en chance

Nyrups påmindelse var med til at løfte stemningen i et ellers kriseramt parti.

- Vi kan altså ikke erklære Socialdemokraterne ude og borte - især ikke hvis det lykkes Thorning at ændre på det, som hun har defineret som sit succeskriterium, og det er at rette op på ledighedsproblematikken.

Samlet set vurderer Henrik Qvortrup, at weekenden har været en succes for Helle Thorning-Schmidt og co.

- På decimalerne er Socialdemokraterne kommet bedre herfra. Hun kommer over den her weekend med en rimelig god pressedækning og almindelig anerkendelse af, at hendes tale i fredags var god, siger Henrik Qvortrup.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik