Persondata politik

Derfor er Clinton en superstjerne

Clintons skandaler, menneskelighed og fordums bedrifter er med til at gøre ham populær. Her er hans tre tricks

  • (AP Photo/J. Scott Applewhite)
« Forrige
(AP Photo/J. Scott Applewhite)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Bill Clinton er sværtet af sexskandalen med Monica Lewinsky, han er tidligere kommet med hårde udfald mod Barack Obama i kampen for at få hustruen Hillary Clinton valgt som Demokraternes præsidentkandiat, og han er kommet med nedsættende bemærkninger om Obama, der kunne opfattes racistisk.

Alligevel fremstod Bill Clinton som en troværdig superstjerne, der kastede glans over præsidenten, da han holdt en, ifølge eksperter, fantastisk tale, på Demokraternes konvent i nat.

- Clinton har alle dage været unik, globalt set, som taler. Det har man sådan set altid vidst, og det, han lavede i går, var helt oppe på niveau med de bedste taler, han har holdt. Fra 1993, da han blev præsident, har han været på Kennedy-niveau. Så han er en af de ti største i den moderne verdenshistorie, som virkelig rykker tusinder af mennesker, når han tager ordet, siger Kresten Schultz Jørgensen, der er administrerende direktør i kommunikationsvirksomheden Lead Agency og er ekspert i branding og strategisk kommunikation.

Læs også:

Politik 6. sep 2012 Se også: Obama overrasker Clinton på scenen

Han fortæller, at Bill Clinton har tre tricks, der gør ham helt unik. Energi, tilstedeværelse og mandat.

- Du kan aldrig rive mennesker med dig, hvis du er dorsk tilbagelænet. Det er en forudsætning for at rive mennesker med dig, at du repræsenterer en energi med hensyn til stemme, vilje, blik og fasthed. Energi er meget forførende og meget virkningsfuldt. Og det har han til overflod, siger han og tilføjer:

- Obama har det også. Hans personlige stil er mere nonchalant - et touch mere overklasse Harvard, hvor Clinton kommer fra sydstaterne og er mere folkelig, siger han.

- Det andet er, at han har det, som man vil kalde tilstedeværelse. Og der er han nok fuldstændig unik som politiker. Det betyder, at du ikke bare selv har energi, men at du er villig til at risikere dit manuskript, fordi du er opmærksom på, hvad der foregår i rummet, siger kommunikationseksperten.

Læs også:

Se også: Bill Clintons tale gør Obama-lejren nervøs

- Selvfølgelig dropper Clinton ikke sit manuskript på konventet, men hans fraseringer, hans pauser, hans perfekte timing ned til tiendedele og hundrededele, hans kropssprog og måde at bruge hænderne på, er fuldstændig i overensstemmelse med salens reaktion. Han er en retorisk danser, siger Kresten Schultz Jørgensen og understreger, at Clinton er superforberedt.

- Du kan kun improvisere i verdensklasse, hvis du er forberedt. Han kan den tale bagfra, og han har holdt mellem fem og ti generalprøver, siger han.

Clintons tredje kompetence er, at han har et mandat til at tale, og det er nyt for ham, siger Schultz Jørgensen.

Læs også:

Se også: Derfor er præsidentfruernes taler så vigtige

- Det havde han ikke tidligere. Der var han bare skidegod, charmerende og dygtig. Men han var også ham med Lewinsky og alt muligt andet. I dag har han det mandat, der hedder, at 'he has deserved it'. Vi ved i dag, at han overtog præsidentposten i 1993 efter 12 år med budgetunderskud. Republikanerne havde sådan set kørt det i sænk. Efter otte år ved magten afgav han posten i 2001 med fire års overskud på statsfinanserne, fortæller Kresten Schultz Jørgensen og uddyber:

- Det er meget vigtigt i kommunikation, at den her person har det her mandat. Hvis du ikke selv kan, hvorfor skal vi så lytte til dig? Han kommer tilbage med 'a license to speak', siger Kresten Schultz Jørgensen og afslutter med at pointere, at Clintons skandaler i virkeligheden gør ham menneskelig - og derfor endnu mere populær i befolkningen.

- De er en del af det hele menneske, som, når du gør hele hans CV op, ender i plus. Han er fri og han er i plus, fastslår han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik