Persondata politik

Ulykke skaber problemer i Kinas partitop

En ulykke med en Ferrari har skabt problemer for Kinas øverste ledere forud for magtoverdragelse.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Magtoverdragelserne i Kinas politiske ledelse, der kun sker engang i hvert årti, er blevet vanskeliggjort af rapporter om en skandale i partitoppen.

Her er en af præsident Hu Jintaos nære allierede bragt i en vanskelig situation, efter at hans søn angiveligt har været involveret i en ulykke med sin Ferrari.

Luksusbilen var involveret i et sammenstød den 18. marts, hvilket har bragt kommunistiske ledere i forlegenhed, da børn af de kommunistiske ledere siges at leve et meget privilegeret liv, hvor de er fuldstændig ude af trit med, hvad der foregår i befolkningen.

Landet er endnu ikke kommet sig over afskedigelsen af Bo Xilai, den politiske stjerne, hvis kone er blevet dømt for at have dræbt en britisk forretningsmand. Sagen anses for at være den første store skandale i Kina i to årtier.

Offentligheden kender ikke mange detaljer om bilulykken, som en søn af den 55-årige Ling Jihua var involveret i. Statslige medier siger, at Ling, der var meget tæt på Hu, blev fjernet som leder af Centralkomiteens kontor i weekenden.

- Den centrale ledelse besluttede, at skandalen var for alvorlig til, at Ling kunne blive forfremmet. Præsident Hu kunne intet gøre, siger kilder tæt på partiets ledelse.

Ifølge kilderne var der tre unge i sportsvognen, da den kørte galt. Mindst en af dem blev dræbt.

Avisen The South China Morning Post siger, at to unge kvinder blev alvorligt kvæstet ved ulykken, som er blevet forsøgt neddæmpet af Ling, hvilket har ført til yderligere kritik af ham.

Sagen vakte opsigt i foråret, da det kom frem, at en artikel om ulykken pludselig var fjernet fra medierne. Sagen har ført til hektisk aktivitet i kinesiske mikroblogs, og de statslige censorer har nu gjort det umuligt at søge på ord som "Ferrari" og "Lille Ling."

/ritzau/Reuters

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik