Politik

Romney grinede over Eastwoods gakkede show

Clint Eastwoods mærkværdige samtale med usynlig Obama, fik Romney til at bryde ud i latter

  • Da Eastwood bad om en stol, inden han gik på scenen ved republikanernes partikonvent i Florida, troede de fleste, at han ville sidde på den. Ikke tale til den. (Foto: AP)
Da Eastwood bad om en stol, inden han gik på scenen ved republikanernes partikonvent i Florida, troede de fleste, at han ville sidde på den. Ikke tale til den. (Foto: AP)
1/4
Næste »

Mens de fleste tv-seere undrede sig over Clint Eastwoods rablende skænderi med en tom stol, morede den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, sig fyrsteligt over showet.

- Jeg var sammen med ham bag scenen, og han grinede. Han syntes, det var sjovt, fortæller Romney-rådgiveren Stuart Stevens til amerikanske medier.

Stevens oplyser, at Eastwood bad om en stol, før han gik på scenen til tonerne af temaet til den klassiske spaghetti-western ’Den gode, den onde og den grusomme’.

- Da han bad om en stol, troede vi, at han havde til hensigt at sidde på den, siger Stevens.

Læs: Hele verden håner Eastwood

Mitt Romneys vicepræsidentkandidat, Paul Ryan, fortæller til en tv-station, at han var godt tilfreds med forestillingen.

- Jeg tror bare, at Clint Eastwood var Clint Eastwood, siger han.

Stjal rampelyset
De fleste iagttagere er dog enige om, at filmstjernen stjal rampelyset fra Mitt Romney, der var aftenens hovedperson på det republikanske partikonvent.

Eastwood, der skulle varme forsamlingen op før Romneys tale, optrådte i en improviseret dialog med en usynlig præsident Obama i form af den tomme stol.

Men showet faldt til jorden med et brag, da den 82-årige skuespiller mumlede og virkede usammenhængende og uforberedt.

Uværdig optræden
Hollywoods stjerner er rystede over, at Clint Eastwood fik lov til at gå planken ud i bedste sendetid.

- Hvad pokker var det, som Clint Eastwood lige gjorde. Hvordan kunne de lade det ske, spørger skuespilleren Mia Farrow på Twitter.

Den kendte filmkritiker Roger Ebert kalder Eastwoods optræden ’trist’.

- Han behøvede ikke at gøre dette imod sig selv. Det er uværdigt for ham, siger han.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.