Politik

Romney: Alle ved, hvor jeg er født

Mitt Romney fedter for partiets højrefløj ved at nævne kontroversen om præsident Obamas fødested

  • Alle ved, hvor jeg er født, siger Mitt Romney med henvisning til Obamas fødselskontrovers. (Foto: AP)
Alle ved, hvor jeg er født, siger Mitt Romney med henvisning til Obamas fødselskontrovers. (Foto: AP)
1/2
Næste »

Den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney, langer ud efter præsident Barack Obamas fødselsattest i en kommentar, der kan have til formål at opildne partiets højrefløj.

– Ingen har nogensinde bedt om at se min fødselsattest, siger Romney under et vælgermøde i hans fødestat Michigan fredag.

– Alle ved, at jeg er født og opvokset her, pointerer han til forsamlingen tydelige glæde.

Med kommentaren henviser Romney til en konspirationsteori om, at Barack Obama ikke er født i USA og derfor ikke berettiget til at være præsident.

Læs: Clinton kommer Obama til undsætning

Teorien trives i bedste velgående på den republikanske højrefløj, hvor personer som byggekongen Donald Trump og Arizona-sherif Joe Arpaio er med til at holde den i live.

Obama har offentliggjort adskillige kopier af sin amerikanske fødselsattest i et forsøg på at stoppe den såkaldte birther-kontrovers.

Obama-lejren beskylder Romney for at lefle for højrefløjen.

– Romneys beslutning om at melde sig under birther-bevægelsens faner burde få alle rationelle vælgere til at tænke sig om to gange, siger talsmand Ben LaBolt i en udtalelse.

Læs: Obama giver en omgang: Four more beers

Barack Obama, der er søn af en amerikansk mor og en kenyansk far, blev født i 1961 i Honolulu i delstaten Hawaii, hvor han voksede op med sin mor og bedsteforældre.

Seks år gammel flyttede Obama til Jakarta i Indonesien med sin mor og hendes nye mand. Han var 10 år, da han vendte tilbage til Hawaii, hvor han boede frem til studieårene.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk