Indlæser...

Indonesiens mest eftersøgte anholdt

Indonesiens mest eftersøgte militante islamist er anholdt. Han menes at lede den terrorgruppe, der beskyldes for flere bombeangreb i Indonesien

05:55, 13. jun 2007 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Abu Dujana, Indonesiens mest eftersøgte militante islamist, er blevet anholdt. Han menes at have deltaget i terrorbomben på Bali i 2002. (Foto: AP)
Abu Dujana, Indonesiens mest eftersøgte militante islamist, er blevet anholdt. Han menes at have deltaget i terrorbomben på Bali i 2002. (Foto: AP)

Annonce

Indonesisk politi har pågrebet den formodede leder af Jemaah Islamiyah, en sydøstasiatisk terrorgruppe der blandt andet menes at stå bag terrorbomben på Bali i 2002. Det oplyste en talsmand for politiet onsdag.

Abu Dujana, der er Indonesiens mest eftersøgte militante islamist, blev anholdt lørdag sammen med syv andre terrormistænkte under politiaktioner på Java, der er Indonesiens hovedø.

Dujana var eftersøgt i forbindelse med flere bombeangreb, herunder angrebet mod den australske ambassade i hovedstaden Jakarta i 2004.

Bomberne på Bali i oktober 2002 kostede 202 mennesker livet, heriblandt tre unge danske kvinder.

Annonce