Indlæser...

Naboer: Terrormistænkt hilste altid

Terrormistænkt fra Avedøre er 21 år og afghaner. Familien holder sig meget for sig selv, siger chokerede naboer

16:02, 04. sep 2007 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Et brag vækkede naboen, da politiet stormede et rækkehus i Rebslagerporten i Avedøre ved København omkring klokken 01.30 natten til tirsdag. Kort efter hørte hun råb, og så blev der stille.

Rækkehuset er et af de 11 steder, som tirsdag nat blev ransaget af Politiet Efterretningstjeneste.

Her har en afghansk familie boet i omkring ni år.

Huset var omringet af politi under aktionen, og de sidste betjente forlod først stedet klokken 7.30, fortæller flere naboer.

Ifølge den 21-åriges far er sønnen muslim og har forskellige småjob.

Han er nu blandt de otte, som er mistænkt for at planlægge en terroraktion.

- Familien holder sig meget for sig selv, men der har aldrig været problemer, og de hilser altid, siger en nabo.

Annonce