Hvem skal være præsident?

Hvis du havde stemmeret i USA, hvem skulle så være præsident? Villy Søvndal, Pia Kjærsgård og Søren Pind har givet deres bud. Du kan stemme her

14:00 - 17. jan. 2008 | Tobias Schultz

Elektroniske og skrevne medier på verdensplan flyder over med prognoser, rygter, gisninger, analyser og f... og hans pumpestok i det lange forløb, der peger hen mod, at USA næste år skal have en ny præsident.

Men hvem ville danskerne egentlig vælge som USA's præsident? Og er valget i virkeligheden alt for stort og vigtigt til at overlade til amerikanerne?

- Ja, siger SF's formand Villy Søvndal med et glimt i øjet. Han ville i hvert fald gerne have stemmeret, og han er heller ikke i tvivl om, hvem han ville stemme på.

- Nej, siger formand for Dansk Folkeparti Pia Kjærsgaard. På det punkt bakkes hun 100 procent op af Venstre-løven Søren Pind.

De to højrefløjspolitikere er også helt enige om, hvem de ville stemme på, hvis de kunne.

Forandring fryder
- Jeg håber meget på Barack Obama, siger Villy Søvndal.

- USA har så meget brug for nogle store og gennemgribende forandringer, og det er jeg overbevist om, at han er den eneste af kandidaterne, der kan levere...

- Økonomien er i bund, halvdelen af alle amerikanere har ingen sygeforsikring, og forskellen mellem rig og fattig er blevet så stor, at det skriger til himlen, opremser han.

Hvad med Hillary?

- Nej, hun er så meget en del af det etablerede Amerika, at jeg ikke tror, hun er i stand til at se, hvor store forandringer, der er brug for. Og selv om hun kunne, ville hun ikke være i stand til at vække det store tavse flertal af amerikanere, der aldrig kommer til orde, siger Søvndal og lancerer sin helt egen version af Richard Nixons 'silent majority'.

Øhhh...?

Villys vision
- Altså, det er jo kun cirka halvdelen af amerikanerne, der overhovedet stemmer. Og det tror jeg, at de lader være med, fordi de føler sig magtesløse mod 'det etablerede amerika'. Og det er jo netop dem, der har brug for en højere mindsteløn og en offentlig sygeforsikring, der virker.

Hvad kommer deres præsidentvalg egentlig os ved?

- Det er altså Bush, der har startet de krige, som regeringen har involveret resten af os i. Så det betyder også noget for, hvor mange unge mænd, vi skal have dræbt i på fjerne slagmarker. For slet ikke at tale om, hvor mange amerikanske unge, der skal lade livet.

Er valget så vigtig for resten af verden, at vi burde have stemmeret?

- Ha, ha... Det ville jeg gerne.

Skæbnefællesskab
Tonerne fra den danske højrefløj er på alle måde anderledes, når politikerne skal forholde sig til det amerikanske valg.

- USA er verdens eneste supermagt og vores allierede. Både politisk og kulturelt, siger Søren Pind, der interesserer sig levende for amerikansk politik.

- Vi har et fælles værdigrundlag, der drejer sig om frihed, menneskerettigheder og demokrati. Derfor er vi selvfølgelig nødt til at interessere os for deres valg. Vi har jo et historisk skæbnefællesskab, argumenterer Søren Pind, som er helt overbevist om, at John McCain er den rette mand til det vigtigste embede af alle.

- Jeg har selv mødt ham, og han er en fantastisk mand!

- Er McCain den, der kan løse USA's økonomiske problemer og gøre verden fredeligere?

- Som Churchill sagde: Det fantastiske ved Amerika er, at når de har prøvet alle de forkerte løsninger, så ender de alligevel med at vælge den rigtige, siger han fortrøstningsfuldt.

Bånd til Europa
- Jeg mener, at USA har brug for en præsident, som er lidt mindre 'amerikansk', siger Pia Kjærsgaard.

- Bush er jo en rigtig 'ærkeamerikaner', som ikke interesserer sig så meget for relationerne til Europa, som vi kunne ønske, siger Pia Kjærsgaard, der føler sig overbevist om, at valget ender med at komme til at stå mellem Hillary Clinton og John McCain.

- Og så må mit personlige lod falde på McCain. Jeg tror, at han vil knytte de tætteste bånd til Europa. Om han er manden, der kan løse USA's problemer, er ikke til at sige....