SMS Tip

Vejret i dag:

Bill Clintons lilla udbrud

Bill Clintons temperament blev i Det Hvide Hus sammenlignet med en naturkatastrofe

08:00 - 22. jan. 2008 | Mikkel Selin

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Selv om det er Hillary Clinton, som søger jobbet som USA's næste præsident, så er det hendes mand Bill, der har nerverne uden på jakkesættet.

Den charmerende ekspræsident har på det seneste haft svært ved at tøjle temperamentet, hvilket har udløst følelsesmæssige udbrud og hårde personlige angreb mod især konens demokratiske hovedrival Barack Obama.

Bill Clintons hidsige gemyt er ikke et nyt fænomen. Mens han i perioden fra 1992 til 2000 beboede Det Hvide Hus var hans raseriudbrud frygtet blandt rådgiverne, der i hemmelighed omtalte dem som 'jordskælv' eller 'lilla udbrud' efter præsidentens ansigtskulør.

Bill Clinton har selv omtalt sin tendens til vredesudbrud i sin selvbiografi, hvor han husker en episode i skolen, hvor han tævede en dreng, som havde drillet ham:

- Jeg var lidt bekymret over mit raseri. På grund af den måde som min far opførte sig på, når han var vred og fuld, forbandt jeg vrede med at være ude af kontrol, skriver ekspræsidenten med formidabel selvindsigt.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img