SMS Tip

Vejret i dag:

Bitter tone i demokraternes debat

Barack Obama og Hillary Clinton krydsede i nat klinger under tv-debat forud for lørdagens primærvalg i South Carolina

04:56 - 22. jan. 2008 | Mikkel Selin

null

null

 København
 Odense
 Århus
 Aalborg
 Esbjerg

Sponsor

Der var ikke mange pæne ord mellem demokraterne Hillary Clinton og Barack Obama, som natten til tirsdag mødtes i en tv-debat fra Myrtle Beach i South Carolina fem dage før delstaten afholder primærvalg.

Clinton og Obamas udveksling af synspunkter om alvorlige emner som den nødstedte amerikanske økonomi, krigen i Irak og en sundhedsreform lignede ofte mere et skænderi end en debat.

Obama sagde til den tidligere førstedame, at mens han kæmpede for de arbejdsløse i Chicagos gader 'var du advokat og sad i bestyrelsen for Wal-Mart (verdens største supermarkedskæde, red.)'.

Stop mundhuggeri
Kort efter fik Hillary Clinton muligheden for at slå igen, da hun sagde, at hun kæmpede mod republikanerne, 'mens du repræsenterede en bolighaj i det indre Chicago'.

På et tidspunkt blev ordvekslingen for meget for debattens tredjemand John Edwards:

- Nu må i stoppe mundhuggeriet, sagde han til publikums store jubel.

Bill på dagsordenen
Bill Clintons aktive rolle i hustruens kampagne blev også berørt under debatten. Da Obama nævnte ekspræsidentens hyppige politiske angreb, svarede Hillary Clinton:

- Han er her ikke.

- Men ind imellem kan jeg ikke se, hvem jeg er i valgkamp med, lød svaret fra Obama, der har kaldt den tidligere præsidents rolle i valgkampen for 'bekymrende'.

Mange sorte vælgere
Clinton og Obama ligger i spidsen i kapløbet om at blive nomineret til den demokratiske præsidentkandidat, der skal kæmpe for at efterfølge George W. Bush som præsident.

Obama vandt i Iowa, mens Clinton har vundet de seneste to afstemninger i New Hampshire og Nevada. Ifølge meningsmålinger har Obama en lille føring i South Carolina, hvor omkring halvdelen af vælgerne er sorte.

Annonce

  • Seneste nyt på ekstrabladet.dk

Annonce

Annonce

  • Seneste i Nyheder

Img