Indlæser...

88-årig ekskansler anmeldt for rygning

Den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt er som 88-årig fortsat lidenskabelig ryger.

15:43, 25. jan 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Den 88-årige Helmut Schmidt er muligvis en verden mest passionerede rygere. (polfoto)
Den 88-årige Helmut Schmidt er muligvis en verden mest passionerede rygere. (polfoto)

Annonce

De, der møder den tidligere tyske forbundskansler Helmut Schmidt og hans hustru Loki, må være indstillet på, at parret er lidenskabelige rygere.

Det har været almindeligt kendt i mange år, og den tidligere forbundskansler har gennem årene været kendt for at tænde adskillige cigaretter, når han for eksempel har optrådt i tv-interview.

Men i en tid med rygeforbud her og der og alle vegne er der nu indgivet en politianmeldelse mod Schmidt på grund af hans rygning på offentlige steder i delstaten Hessen, skriver det tyske nyhedsmagasin Stern. Det er en ikke-rygergruppe som protesterer mod tv-optagelser af en rygende ekskansler i et teater i Hamburg. Schmidt var i teatret som æresgæst sammen med sin kone.

- Vi har anmeldt Schmidt og hans hustru Loki for legemsbeskadigelse og for at bryde rygeloven, som trådte i kraft 1. januar - også i Hamburg, siger Horst Keiser, som leder 'Ikkeryger-Initiativet Wiesbaden'.

Annonce