Indlæser...

John McCain i front i Florida

John McCain og Mitt Romney ligger tæt i Florida, hvor republikanerne holder primærvalg. Rudy Giuliani på en fjern tredjeplads

07:00, 29. jan 2008 | Mikkel Selin

Annonce

  • Oversæt / Translate
Meningsmålingen er foretaget af Zogby-instituttet for det britiske nyhedsbureau Reuters og den amerikanske tv-kanal C-SPAN

Annonce

Senator John McCain er rykket en anelse foran Mitt Romney i den amerikanske delstat Florida, hvor de republikanske præsidentkandidater holder primærvalg i dag. Det viser en meningsmåling foretaget af Zogby-instituttet.

Direktør John Zogby peger på, at det formentlig er en anbefaling fra Floridas populære guvernør Charlie Christ, som giver senator McCain et forspring på tre procentpoint over tidligere Massachusetts-guvernør Mitt Romney. De to kamphaner står til henholdsvis 33 og 30 procent.

De to kandidater stod lige søndag, og forskellen ligger stadig inden for den statistiske usikkerhedsmargin. Forhenværende New York-borgmester Rudy Giuliani opnår 14 procent, mens der er 11 procent til tidligere Arkansas-guvernør Mike Huckabee.

Annonce