Indlæser...

McCain vandt de store stater

Spændingen opretholdes i det amerikanske præsidentopgør efter valg i 24 stater

09:29, 06. feb 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
McCain snuppede alle de store stater Californien, Illinois og New York. (Foto: Matt York)
McCain snuppede alle de store stater Californien, Illinois og New York. (Foto: Matt York)

Annonce

Annonce

24 amerikanske stater stemte, og da resultaterne blev talt op onsdag morgen, var John McCain en klar vinder blandt Republikanerne, mens det demokratiske opgør mellem Hillary Clinton og Barack Obama stod næsten lige.

Dermed understregedes det på ny, at dette års præsidentopgør er mere spændende end i mange årtier. Der rapporteres samtidig om meget stor valgdeltagelse, navnlig blandt demokraterne.

En sammenregning fra tv-selskabet CNN af alle stemmer afgivet rundt om i USA viste, at Clinton havde fået 49 procent af de demokratiske stemmer mod 48 procent til Obama.

Hos Republikanerne løb senator McCain med 40 procent mod 31 procent til Mitt Romney og 21 procent til baptistpræsten Mike Huckabee.

Eftersom vinderen hos Republikanerne snupper alle delegerede i de enkelte stater, giver det McCain en uforholdsmæssig stor sejr. Han snuppede alle de store stater Californien, Illinois og New York.

Clinton sejrede hjemme i New York, som hun repræsenterer i Senatet, og også i Californien, New Jersey og Massachusetts.

Omvendt sejrede senator Obama i Illinois, som er hans hjemstat, og i den midtvestlige stat Missouri. Hertil kommer Minnesota og Connecticut, hvor Clinton længe førte, og Georgia, den vigtigste egentlige sydstat.

Annonce