Indlæser...

Kamal Qureshi får skældud af SF

SF'ere skal optræde moralsk rigtig. Derfor tager folketingsgruppen afstand fra Kamal Qureshis brug af falsk navn, men afventer politiets efterforskning

10:37, 07. feb 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Kamal får ikke ligefrem ros for sin brug af falsk navn... (Foto: Stine Larsen) Se stort billede | Del

Annonce

Annonce

Kamal Qureshi er kommet i klemme i sit parti SF, efter at ekstrabladet.dk i går afslørede, at folketingspolitikeren har underskrevet e-mails med falsk navn i forbindelse med udlejning af et værelse i en lejlighed.

Sagen var torsdag formiddag oppe at vende på SF's gruppemøde, og Kamal Qureshis handlinger vinder ikke forståelse. Gruppesekretær Anne Baastrup var blandt de få, der efterfølgende udtalte sig om sagen, og det gjorde hun ved at læse den vedtagelse op, som folketingsgruppen var blevet enige om. Og den indeholder ikke opbakning til Qureshi.

- SF tager afstand fra, at Kamal har brugt et andet navn end sit eget. Det har han beklaget og undskyldt. Som politiker i SF skal man selvfølgelig holde sig på den rigtige side af loven, så godt og vel endda. Vi har en særlig pligt til at optræde moralsk korrekt, siger Anne Baastrup.

Partiet afventer, hvad politiet finder frem, før Qureshis videre skæbne i partiet bliver afgjort.

- Hvorvidt der er begået noget ulovligt, må politiet vurdere. Vurderer politiet, at det er tilfældet, må vi tage bestik af situationen på det tidspunkt, siger Anne Baastrup.

Annonce