Indlæser...

Obama puster Clinton i nakken

Barack Obama haler støt og roligt ind på Hillary Clinton i kampen om de delegerede, der skal udpege Demokraternes kandidat til posten som USA's næste præsident

18:21, 10. feb 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Barack Obama haler ind på Hillary Clintons forspring med sejren i nat. (Foto: AP)
Barack Obama haler ind på Hillary Clintons forspring med sejren i nat. (Foto: AP)

Annonce

Illinois-senatoren Barack Obama så søndag ud til at ride på en bølge af succeser, der kan give Hillary Clinton nye nederlag ved "Potomac-primærvalget" - en trio af opgør, der har fået ny betydning i det tætte kapløb om Det Hvide Hus.

Styrket af sejre i de fire seneste delstatsopgør førte Obama søndag valgkamp i Virginia, der holder primærvalg tirsdag. Det samme gør naboerne Maryland og Washington D.C., der, ligesom Virginia gennemløbes af Potomac-floden.

Efter at kapløbet mellem de to endte i et dødt løb efter Super Tuesday, opgøret sidste tirsdag i 22 delstater, vandt Obama lørdag stort i delstaterne Washington, Nebraska og Louisiana samt de amerikanske Jomfruøer - det tidligere Dansk Vestindien.

Obama har med de seneste sejre halet yderligere ind på Clinton i kampen om delegerede. Ifølge RealClearPolitics.com har Clinton nu opbakning fra 1121 delegerede, mens Obama ligger lige i halen på hende med 1106 delegerede.

Annonce