Indlæser...

Sudan vil boykotte Danmark

Den sudanesiske præsident, Omar al-Bashir, truer med at smide danske organisationer ud af sit land og boykotte danske varer på grund af Muhammedtegninger.

19:44, 24. feb 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Sudans præsident, Omar al-Bashir, truer med at smide danske organisationer ud af landet i protest mod, at danske medier har genoptrykt Kurt Westergaards karikaturtegning af profet Muhammed med en bombe i turbanen.

Præsidenten opfordrer samtidig sine undersåtter til at boykotte danske produkter.

Al-Bashir mødtes i går med ledere i regeringspartiet Nationalkongressen for at diskutere, hvordan Sudan skal svare igen på offentliggørelsen af Muhammedtegningerne i 17 danske aviser.

- Præsidenten har givet ordre til, at danske embedsmænd og diplomater ikke skal modtages af sudanesiske embedsmænd, og at alle danske organisationer bør udvises. Desuden opfordrer præsidenten til boykot af danske produkter, hedder det i en erklæring fra præsidentpaladset.

Annonce