Indlæser...

Bush giver McCain sin støtte

Efter at have sikret sig tilstrækkeligt med valgmænd til at blive nomineret som Republikanernes præsidentkandidat, bakkes McCain nu op af præsident Bush

21:46, 05. mar 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate
Preæsident Bush priser John McCain som sin arvtager som Amerikas førstemand. (Foto: AP)
Preæsident Bush priser John McCain som sin arvtager som Amerikas førstemand. (Foto: AP)

Annonce

USA's præsident, George W. Bush, gav onsdag sin støtte til den republikanske senator John McCain, efter at han dagen forinden sikrede sig de sidste af de 1191 valgmænd, der skal til for at blive nomineret til præsidentkandidatposten.

John viste utroligt mod, karakterstyrke og udholdenhed for at nå frem til dette øjeblik, og det er nøjagtig, hvad vi har brug for hos en præsident, sagde Bush om den McCain, som han udkæmpede en bitter valgkamp med i 2000.

Under deres møde onsdag i Det Hvide Hus påpegede Bush, at McCain var en mand, der kan "tage vanskelige beslutninger, og en, der ikke viger tilbage i farlige situationer".

Den 71-årige McCain, der er krigsveteran og tidligere krigsfange, nåede op over de nødvendige 1191 valgmænd, da han tirsdag vandt Republikanernes primærvalg i Rhode Island, Ohio, Vermont og Texas.

Annonce