Indlæser...

Amerikanske politikeres sexskandaler

Den amerikanske guvernør Eliot Spitzer er bestemt ikke den første amerikanske politiker involveret i en sexskandale - og han bliver højst sandsynligt heller ikke den sidste

15:46, 11. mar 2008 | Lisbeth K. Larsen

Det er ikke så få sexskandaler, der har været på den politiske scene i USA. I dag kom det frem at New Yorks guvernør købte sig til sex med luksusludere, men han er blot én af en lang række politikere, der har haft svært ved at holde sexlivet ude af mediernes søgelys. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate
At familien Clinton et årti senere skulle være så lykkelige kommer nok bag på de fleste, efter at gemalen i slutningen af 1990'erne var involveret i adskillige sexskandaler, hvoraf den mest kendte nok er den med praktikanten Monica Lewinsky. (Foto: AP)

Politikeren Barney Frank havde nær mistet sin karriere i 1989, da det kom frem, at han var bøsse og havde hyret en prostitueret mand til sin personlige assistent. Store undskyldninger og en indrømmelse, der fik ham til at springe ud af skabet, hjalp dog Barney Frank, der i dag er fortaler for bøsser og lesbiskes rettigheder. (Foto: AP)

En meget pinlig berørt guvernør har dagen igennem måtte undskylde igen og igen og igen - ikke blot til konen, men til amerikanske og internationale tv-seere for hans luderbesøg.

Guvernøren fra New York, Eliot Spitzer, er dog ikke den første politiker, der har måtte hjem til konen og bede om syndsforladelse, samtidig med at medierne vælterne sig i skandalehistorier om utroskab. Her er de mest kendte sexskandaler i amerikansk politik.

Bøssen fra Idaho
Senator Larry Craig fra Idaho blev anholdt sidste år på et toilet i en lufthavn i Minneapolis. Her havde han signaleret, at han havde lyst til sex med manden ved siden af. Desværre var denne mand civilbetjent, så senatoren måtte en tur i håndjern. Larry Craig insisterer på, at der er sket en fejl, og at han ikke er bøsse.

Vild med eskort
Senator David Vitter fra Louisiana indrømmede i juli sidste år, at hans telefonnummer optrådte adskillige gange i udskrifter fra et eskortbureaus udgående opkald. Indrømmelse kom efter, at Hustler's Magazine kædede senatorens nummer sammen med eskortbureauet.

Sexchattede med teenagedrenge
I september 2006 måtte en delegeret fra Florida, Mark Foley, træde tilbage, efter beskyldninger om, at han havde sendt beskeder til teenagedrenge. Hvorvidt Mark Foley har forsøgt at forføre mindreårige drenge efterforskes fortsat i Florida.

Swinger i Paris
I Illinois måtte den håbefulde senatorkandidat, Jack Ryan, droppe ud af valget i 2004, efter at konen i skilsmissepapirerne beskyldte gemalen for at hive hende med på sexklubber og bad hende dyrke sex foran andre. Jack Ryan nægtede, men indrømmede dog, at de havde været på sexklub i Paris, men at han ikke brød sig om det. Demokraten Barack Obama havde ingen problemer med at løbe med senatortitlen efter den indrømmelse.

Cigaren og praktikanten
Den mest omtalte sexskandale i USA stammer tilbage fra Bill Clinton i slutningen af 1990'erne, hvor han først benægtede at have dyrket sex med praktikanten, men til sidst måtte krybe til korset over for konen og offentligheden.

Utroskab kostede karrieren
Den delegerede Bob Livingston fra Louisiana var på vej op af den politiske rangstige, da han i 1998 måtte indrømme at have haft en del affærer udenfor ægteskabet. Det kostede den politiske karriere, da han måtte træde tilbage fra Kongressen.

Sexchikanerede sine ansatte
Senator Bob Packwood fra Oregon havde ikke lige så meget held med sine kvindelige ansatte som Bill Clinton. Hans ansatte gad i hvert fald ikke finde sig i chefens tilnærmelser. 17 kvindelige ansatte klagede over ham, samtidig med at anklager om nepotisme og ødelæggelse af bevismateriale. Han måtte derfor træde tilbage i 1995.

Skabsbøssen og den prostituerede
Den delegerede, Barney Frank, fra Massachusetts fik en reprimande i 1989, fordi han brugte sin indflydelse til at hjælpe den prostituerede Stephen Gobie. Han indrømmede at have betalt Stephen Gobie for seksuelle ydelser og hyre ham til at være hans assistent. Barney Frank undskyldte og indrømmede, at han havde haft svært ved at håndtere presset mellem et liv i offentlighedens søgelys, og det at være skabsbøsse. Indrømmelsen betød, at han kunne beholde jobbet og er blevet genvalgt siden da.

Skødehvalpen på yachten
Nomineringen til præsidentkandidat for demokraterne røg i vasken for senator Gary Hart fra Colorado i 1987, da Miami Herald tre uger inde i hans kampagne kunne afsløre, at han havde tilbragt natten med en ung kvinde, mens konen var væk. Selv om han forsøgte at affærdige rygterne, røg kampagnen for alvor, da billeder taget på yachten 'Monkey Business', hvor Donna Rice sad på skødet af senatoren, blev offentliggjort.

Annonce