Indlæser...

Mandeblade slås om guvernørens luder

Amerikanske mandeblade slås om at få Eliot Spitzers luksus-luder på forsiden, inden hun bliver for stor en mediebegivenhed

23:16, 13. mar 2008 | Piet Baunø

Ashley Alexandra Dupre er en meget ombejlet ung kvinde. (Foto: AP)
Ashley Alexandra Dupre er en meget ombejlet ung kvinde. (Foto: AP)

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Annonce

Kvinden i centrum for New York guvernøren Eliot Spitzers politiske exit, luksus-luderen Ashley Alexandra Dupre, får ingen problemer med at score kassen efter sin pludselige berømmelse. Mandebladene Penthouse og Hustler er i gang med at smede, mens jernet er varmt.

- Vi har fulgt den sag med meget stor interesse. Hun er ung. Hun er smuk og ligner en model. Vi vil elske at trykke billeder af hende, og vi har en føler ude, gnækker grundlæggeren af Hustler, Larry Flynt.

Konkurrenten Penthouse har også bud efter den 22-årige Dupre.

- Hun lyder som en meget interessant og talentfuld ung kvinde, og jeg er sikker på, at hun har en meget spændende historie at fortælle. Vi overvejer at tilbyde hende forsiden, og hun vil få et meget favorabelt tilbud, siger den kvindelige udgiver af Penthouse, Diane Silberstein.

Og Larry Flynt mener, at mandebladene skal være hurtige, hvis de skal nå at lukrere på skandalen.

- Når først hun begynder at fortælle om sine oplevelser med Spitzer, bliver hun for stort et mediefænomen til at være folde-ud-pige. Hun vil uden tvivl skrive en bog, og så kommer der en film. Hun får sandsynligvis så mange lukrative tilbud, at det måske blot er ønsketænkning, at hun overhovedet åbner døren for os, siger Larry Flynt til nyhedsbureauet AP.

Annonce