Indlæser...

Partiet peger på Mugabe

Mugabes parti giver ham på et krisemøde bemyndigelse til at stille op i en anden valgrunde af præsidentvalget i Zimbabwe, hvis det viser sig nødvendigt

17:03, 04. apr 2008 |

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Præsident Robert Mugabe har frie hænder til at stille op i en anden valgrunde, efter at der i dag var krisemøde i hans regerende Zanu-PF parti i Zimbabwe.

Partitoppen besluttede på mødet, hvor Mugabe sad for bordenden, at Mugabe kan gå videre til en anden runde, hvis hverken han eller oppositionens præsidentkandidat, Morgan Tsvangirai, opnår absolut flertal.

Det siger Didymus Mutasa, administrativ sekretær i Zanu-PF, efter det fem timer lange møde.

Der var i dag - seks dage efter valget i lørdags - stadig ikke offentliggjort et resultat af præsidentvalget.

Tsvangirais parti, Bevægelsen for Demokratisk Forandring, siger, at Tsvangirai vandt og tilmed fik over 50 procent af stemmerne, hvilket gør en anden runde overflødig.

Annonce