Indlæser...

Fogh: Jeg forlader ikke min post

Fogh afviser at være kandidat til international toppost og siger, at han ikke har planer om at forlade sin post. Sagen er 'led i en politisk kamp', mener han

12:04, 09. apr 2008 | Ritzau /Nyheder

Annonce

  • Oversæt / Translate

Annonce

Når kilder i Venstre vurderer, at statsminister Anders Fogh Rasmussen går efter en international toppost i EU eller Nato, så er det ikke noget, de har fra ham. Fogh afviser spekulationerne.

- Jeg kan sige så meget, at jeg ikke har talt med nogen som helst i Venstre om internationale poster eller noget som helst. Det er løsagtigt gætteværk, som jeg kan fastslå, at ingen har fra mig, siger han til Ritzau fra det nordlige Sverige, hvor han deltager i et nordisk globaliseringsforum i skibyen Riksgränsen.

Han afviser fortsat at være kandidat, og svarer følgende på spørgsmålet, om han er Venstres statsministerkandidat ved næste valg:

- Jeg har ingen planer om at forlade min post. Derfor er det løs snak. Men der er nogen, der har en interesse i at holde den her historie gående og sætte de rygter i omløb. Så jeg er nødt til at sige: Der er ikke noget om det, og det er det rene løse snak.

Annonce