Indlæser...

Privat fly til Foghs EU-drømmejob

'Blair Force One'. Sådan omtaler britisk presse den private jet, som en kommende EU-præsidenten sandsynligvis kan boltre sig i

11:55, 11. apr 2008 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
Med topjobbet som kommende EU-præsident følger muligvis en privat jet, a la amerikanernes Air Force One. (Arkivfoto: AP)
Med topjobbet som kommende EU-præsident følger muligvis en privat jet, a la amerikanernes Air Force One. (Arkivfoto: AP)

Annonce

Der er allerede draget sammenligninger mellem det amerikanske præsidentembede og den kommende 'EU-præsident', eller permanent formand for Rådet, som titlen lyder.

Den kommende præsidents ansættelses- og arbejdsvilkår blev diskuteret tirsdag ved en middag mellem EU-kommissionens formand, Manuel Barroso, og en række EU-ambassadører, skriver den britiske avis Daily Telegraph.

Spekulationerne går herhjemme på, at Anders Fogh Rasmussen for længst har sat kursen mod det eftertragtede europæiske topjob. Rygter statsministeren selv kategorisk afviser.

Svær modstander
Skulle der være hold i rygterne, får Fogh tilsyneladende skarp modstand fra Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair.

Ifølge Daily Telegraph øger udsigten til privatfly, op til 22 medarbejdere og en officiel residens a la Det Hvide Hus sandsynligheden for, at Tony Blair også vil søge jobbet.

En anden britisk avis, Financial Times, har tidligere skrevet, at Anders Fogh ganske enkelt er for ukendt i bredere europæiske kredse til at være en seriøs kandidat til jobbet.

Annonce