Politik

Blå vælgere kræver strammere kurs over for udlændinge

Regeringen mener, at de allerede vedtagne stramninger skal have lov at virke, før nye skal diskuteres

Selv om Venstre-regeringen har bebudet, at den ikke er på vej med flere stramninger på udlændingeområdet, mener et flertal af de blå vælgere, at der fortsat kan strammes mere på området.

Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Jyllands-Posten.

Ifølge målingen mener 54 procent af blå bloks vælgere, at den danske udlændingepolitik lige nu er for lempelig, mens kun godt fem procent mener, at den er for stram. 37 procent kalder den tilpas.

Samtidig siger 66 procent af de blå vælgere, at Danmark tager imod for mange flygtninge. Det får regeringens støttepartier til at kræve, at udlændingeminister Inger Støjberg (V) tager initiativ til at gennemføre en mere restriktiv udlændingepolitik.

- Vi har vedtaget nogle solide stramninger, men vi må også bare helt nøgternt konstatere, at det ikke er nok til for alvor at begrænse tilstrømningen, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til Jyllands-Posten.

Integrationsminister Inger Støjberg (V) afviser, at der aktuelt er behov for nye stramninger.

- Men nu skal de vedtagne stramninger have lov at virke, og de skal nok få den effekt, vi ønsker, siger hun til avisen.

Hun hun lægger dog op til, at regeringen vil forlænge grænsekontrollen, når den udløber i næste uge.

Samlet set siger knap 33 procent af vælgerne i målingen fra Wilke, at den danske udlændingepolitik er for lempelig, knap 28 procent finder den for stram, og knap 32 procent mener, at det nuværende niveau er passende.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen