Cameron vil tillade sine ministre at støtte EU-nej

Konservative politikere, der gerne ser Storbritannien forlade EU, bliver ikke smidt ud af regering, lyder det

  • Den britiske premierminister, David Cameron. (Foto: AP)
Den britiske premierminister, David Cameron. (Foto: AP)

Den britiske premierminister, David Cameron, vil ikke tvinge sine konservative partifæller til at bakke op om, at Storbritannien skal blive i EU.

Det slår premierministeren fast tirsdag, hvor han samtidig giver sine ministre i regeringen lov til at støtte valgkampagner på begge sider af spørgsmålet om briternes fortsatte deltagelse i EU-samarbejdet.

- Det vil være op til den enkelte minister at give udtryk for en anden, personlig holdning og fortsat blive siddende på en regeringspost, siger Cameron ifølge BBC.

Briterne skal før 2018 stemme om, hvorvidt landet skal forlade EU. Forud for afstemningen vil Cameron forhandle en ny aftale for et britisk medlemskab på plads med EU-toppen.

Cameron understreger, at den britiske regering efterfølgende vil anbefale enten et ja eller et nej til unionen, men at det altså er op til den enkelte politiker at komme med sin anbefaling.

- I sidste ende er det op til det britiske folk at afgøre dette lands fremtid ved at stemme Storbritannien ind eller ud af EU i folkeafstemningen, som, vi har lovet, vil finde sted, siger David Cameron ifølge BBC.

En række medlemmer af regeringen ventes at hælde til at stemme Storbritannien ud af EU, mens David Cameron formodes at være for et fortsat EU-medlemskab.

Hvis premierministeren havde stået fast på, at alle ministre skulle bakke op om regeringens anbefaling, kunne han være tvunget til at fyre en række af sine ministre, skriver BBC.

Storbritannien jagter for tiden et kompromis med EU. Briterne har blandt andet insisteret på, at indvandrere fra EU-lande, typisk fra Østeuropa, ikke kan modtage britiske velfærdsydelser de første fire år i landet.

Det er en af de helt store knaster i forhandlingerne, hvor Cameron også kræver, at Storbritannien ikke skal trækkes dybere ind i et politisk fællesskab. Briterne vil forbeholde sig ret til ikke at tilslutte sig EU's ambition om løbende at smede en tættere union.

Yderligere ønsker Storbritannien konkurrencen styrket i EU og en klar og tydelig anerkendelse fra EU af, at euroen ikke er EU's eneste valuta.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Aktionærer godkender kinesisk opkøb af GME-aktier
Aluu ved ikke hvorfor de blev skrottet
Dorph kræver uvildig undersøgelse af servicekontrakter
Landstræner: Det lærte vi af Nordic Cup
Hvad kan den grønlandske mønt hedde?
Nyhedsmagasin udnævner Donald Trump til årets person
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen