Afsløring: Dansk licens-boss er Nordens dyreste

Generaldirektør i DR, Maria Rørbye Rønne, får langt mere i løn end kollegerne i tilsvarende medier i Norden

Maria Rørbye Rønn. Foto: Jens Dresling
Maria Rørbye Rønn. Foto: Jens Dresling

Offentlige mediebosser i Norden må kigge med misundelse, når de ser, hvad den danske generaldirektør Maria Rørbye Rønn tjener.

Ekstra Bladet har således gennemgået lønningerne for public service-bosserne i såvel regionerne som norden, og Maria Rørbye Rønn banker sine kolleger med længder, når det kommer til konkurrencen i at malke licensbrugerne for den største millionløn.

Det står imidlertid i skærende kontrast til den sang, som Michael Christiansen, DR-bestyrelsesformand, plejer at underholde med. Eller som han har formuleret det i et indlæg i Berlingske:

’DR er på ingen måde lønførende – og det tror jeg faktisk, at alle med bare den fjerneste erfaring og indsigt i mediebranchen vil kunne bekræfte.’

3,7 mio

DR’s topboss, der skal holde styr på virksomheden og 3.380 ansatte fuldtidsansatte, får 3.688.115 kr. om året i lønposen.

Se også: Bullshit på højeste plan

Se også: DR-vært raser: Ledelsen har været ekstremt dårlig

Se også: Fyringsrunde i DR

Det er over en million kroner mere end hendes kollega i Finland, Lauri Kivinen, der er den næstbedst lønnende medieboss i norden. Han er direktør for det statsejede YLE med 3200 ansatte og tjener 2.635.255,13 kr.

Politisk forargelse

Og det er helt fair, at sammenligne med andre lande, lyder det fra Anders Drejer, professor i ledelse, Aalborg Universitet

– Det viser jo tydeligt, at DR er lønførende på det her område, selv om de bliver ved med at påstå det modsatte, og man kan jo med rette spørge sig selv, hvorfor hun (Maria Rørbye Rønn, red.) skal have 50 procent mere end sine nordiske brødre og søstre.

Tavs formand

Ekstra Bladet ville gerne have interviewet DR’s bestyrelsesformand, Michael Christiansen om lønniveauet for Maria Rørbye Rønn og kollegerne i DR’s direktion.

Michael Christiansen har imidlertid – endnu engang – takket nej til at stille op til interview, meddeler DR's pressechef.

Så meget tjener public service-bosserne

1. Maria Rørbye Rønn, generaldirektør DR: 3.688.115 kr. (3380 ansatte)

2. Lauri Kivinen, adm. direktør YLE (Finland red.): 2.635.255,13 kr. (3.200 ansatte)

3. Thor Gjermund Eriksen, adm. direktør NRK: 2.588.301 kr. (3.500 ansatte)

4. Cilla Benkö, adm. direktør Sveriges Radio: 2.455.025 kr. (1996 ansatte)

5. Hanna Stjärne, adm. direktør, SVT: 1.940.104 kr. (2.100 ansatte)

6. Karl-Henrik Simonsen, KNR radio- og TV (Grønland red.): 1.056.600 kr. (93 ansatte)

7. Magnus Geir Thordarson, adm direktør, RUV (Island red.): 1.027.337 (258 ansatte)

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen