Afsløring: Islamist på kontanthjælp tre gange i Syrien

En Syrien-kriger er draget krig hele tre gange på kontanthjælp og fået udbetalt over 120.000 kroner. Nu kalder beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V), borgmestre til krisemøde 

Her ses en gruppe danske mænd, der er rejst ned til konfliktzonen i Syrien. Foto: Privat
Her ses en gruppe danske mænd, der er rejst ned til konfliktzonen i Syrien. Foto: Privat

En dansk Syrien-kriger har taget turen til det krigsramte lande hele tre gange på det offentliges regning med kontanthjælp som støtte.

Tidligere har Ekstra Bladet kunne afsløre, at selv samme mand havde taget turen til Syrien én gang tilbage i 2012.

Men nu viser hemmelige dokumenter, som Ekstra Bladet har fået adgang til, at han har været afsted yderligere to gange.

- Det er selvfølgelig både dybt, dybt forkasteligt, men også noget som giver ekstra stof til eftertanke. For mig er, er det meget mærkeligt, at man ikke har bedre styr på, hvor ens kontanthjælpsmodtagere er henne, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V).

De to nye krigsture, hvor Syrien-krigeren potentielt har kæmpet mod danske tropper, er sket i 2013 og 2015.

Læs mere om, hvem Syrien-krigeren er, i denne artikel:

Syrienskrigeren Ö.D. scorede over 120.000 i kontanthjælp, mens han i følge PET deltog i krigen i Syrien. (FOTO: PRIVAT) Ekstra Bladet+ Bandemedlem snød sig til 120.000 skattekroner: I krig på kontanthjælp

Første rejse skete tilbage i 2012, hvor han var en af de 36 syrienskrigere, som har taget turen i krig på kontanthjælp, som Ekstra Bladet tidligere har kunne afsløre.

- Det her er jo ikke et enkeltstående eksempel. Det her er et meget alvorligt eksempel, fordi det er sket gentagne gange før. Og det forstår jeg slet ikke, hvorfor man ikke er mere opmærksom på fra kommunal side, siger Troels Lund Poulsen.

I første omgang fik han udbetalt 82.392 kroner i kontanthjælp af Høje-Taastrup Kommune.

Nye krigstogter
På den anden rejse til Syrien boede Syrien-krigeren stadigvæk i Høje-Taastrup kommune. Her drog han i krig igen den 1. juni 2013, i følge PET's oplysninger blev han i Syrien i 26 dage, inden han rejste hjem igen den 26. juni.

Høje Taastrup udbetalte i den periode 12.090 kroner til syrienskrigeren.

Se også: Farlig fortid: Ti medlemmer af Black Army har kæmpet i Syrien

Kommunen bekræfter Ekstra Bladets oplysninger, men vil ikke kommentere på enkeltsager.

– Det, der skete dengang, er jeg ikke tilfreds med, men kommunens procedurer er strammet op med henhold til at stramme op, forklarer Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler (K), i en sms til Ekstra Bladet.

Den 11. juli 2015 pakker manden igen kufferten med kurs mod hellig-krig.

Denne gang kæmper han i hele 62 dage, inden han vender tilbage til Danmark den 31. august samme sommer.

Men denne gang har han flyttet kommune, og det lykkedes således Syrien-krigeren at narre Albertslund Kommune til at udbetale i alt 26.155 kroner i kontanthjælp.

Albertslund Kommune: Vi kendte intet til det

Ekstra Bladet har konfronteret Albertslund Kommune, hvor Syrien-krigeren flyttede til inden sin sidste tur til Syrien, med oplysningerne om hans kontanthjælp. De afviser at have kendskab til sagen.

– Vi har ikke kendskab til nogen sager i vores kommune. Jeg har i dag tjekket op, men vi har ikke fået oplysningerne endnu, siger borgmester Steen Christiansen (S).

– Er det acceptabelt, at en borger kan få udbetalt 26.155 kroner i kontanthjælp, imens han er i krig i Syrien?

– Nej, det er helt uacceptabelt, siger Steen Christiansen.

– Nu vil jeg bringe det op for beskæftigelsesministeren, når vi skal mødes med ham. Og høre ham om, hvilke initiativer regeringen vil lancere, for at vi kan få en bedre løsning på området, siger borgmesteren.

Imens vil han vente på, at kommunen får alle oplysninger i sagen.

– Hvis det forholder sig sådan, så går vi ombord i det, og forholder os til, hvad der er sket. Og vi vil selvfølgelig kræve vores penge tilbage, så det ikke sker igen, siger Steen Christiansen.

Krise møde i ministeriet
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har nu indkaldt 12 borgmestre til møde i ministeriet.

- Meget apropos har jeg indkaldt en lang række kommuner til en samtale i ministeriet, hvor vi skal diskutere de her problemer.

- Det er et kommunalt ansvar, der skal sikre, at man står til rådighed, når man er kontanthjælpsmodtager. Og man skal også vide, at det gælder for kommunerne, det kan de ikke fralægge sig et ansvar for, siger Troels Lund Poulsen.

Se også: Fortrolige papirer afslører: Kommunerne sylter syrienskriger-sager

Flere borgmestre har tidligere i Ekstra Bladet efterspurgt flere beføjelser til at kunne reagere hurtigere og et bedre samarbejde med andre myndigheder.

Hvorfor har du ikke reageret hurtigere på kommunernes efterspørgsel på flere beføjelser?

- Altså jeg har reageret hurtigt. Det er derfor, vi skal have et møde i dag. Derudover har regeringen et lovforslag til behandling i Folketinget netop nu, som strammer op på ydelser generelt. Så man kan sanktionere på andre ydelser end kontanthjælp.

- Men nu vil jeg også drøfte med kommunerne, om de har brug for flere redskaber til at sikre, at folk ikke kan rejse i hellig krig mod danske værdier på kontanthjælp, siger beskæftigelsesministeren.

Det er nu anden gang, at Beskæftigelsesministeriet kommer med nye tal og sager for, hvor meget danske Syrien-krigere på kontanthjælp har fået udbetalt.

Se også: Syrienskriger i krig på kontanthjælp i et helt år

- Jeg kan ikke komme med en endelig konklusion, og den her sag har chokeret mig yderligere. Så derfor kommer jeg ikke til at udtale mig, om der kommer flere sager, slutter Lund Poulsen.

Det totale beløb, som Syrien-krigere har fået udbetalt, er nu steget fra 672.503 kroner til 710.748 kroner.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen