Dongs nye topmand, Henrik Poulsen, går fem millioner ned i løn, når han
skifter teleselskabet TDC ud med den statsejede energigigangt Dong.
Som topmand hos TDC tjente Henrik Poulsen 13,1 millioner kroner, hvilket gjorde ham til en af de absolutte topscorere i dansk erhvervsliv. Det fremgår af TDC årsrapport for 2011.
Poulsen grundløn var 7,1 mio. kr. Hertil kom 4,0 mio. kr. i bonus og 2,0 mio. kr. i en aktieaflønning, som afregnes eftger præstation.
Hos Dong bliver lønnen en anden, selv om han får betydeligt mere i løn end forgængeren Anders Eldrup. Det siger den nye topchef selv til Børsen.
- Jeg kan bekræfte, at jeg er gået ned i løn, og vi har besluttet os for at offentliggøre tallene. Jeg får en grundløn på 8 mio. kr., og så har jeg mulighed for at få en bonus på mellem 0 og 30 pct. af de 8 mio. kr., siger Henrik Poulsen til Børsen.
Det svarer til en bonus mellem 0 og 2,4 mio. kr.
Anders Eldrup, der blev smidt på porten som Dong-direktør for få uger siden, fik 6,1 mio. kr. i lønningsposen i 2011.
