Tidligere statsminister og formand for Socialdemokratiet Anker Jørgensen fylder 90 år i dag. Og selv om årene har slidt så meget på fødselsdagsbarnet, at festlighederne bliver holdt på en roligt og beskedent plan, så skal han ha' en sang, så det gjalder!

Det garanterer Lissa Galle, Anker Jørgensens sekretær gennem de seneste mange år.
Læs også: Se også: Den sidste arbejder i spidsen for Danmark

Anker Jørgensen bor på sine gamle dage på Plejecentret Langgadehus i Valby, og her inviterer Socialdemokraterne til reception i eftermiddag mellem klokken 15 og 17. Særlig invitation er gået til de mange, som havde ministerposter under Anker i tiden mellem 1972 og 1982, men også alle andre kan komme og sige til lykke til 'Hele Danmarks tillidsmand', som der står på invitationen. Gaver skal man ikke slæbe med - helt i den internationale solidaritets ånd beder fødselsdagsbarnet om, at man i stedet betænker Amnesty International, hvis man synes, at man vil give noget i anledning af dagen.

Ham var folk på fornavn med
Anker Jørgensen var som statsminister en mand, som hele Danmark blev på fornavn med. Det er de fleste også med hans seneste efterfølger, Helle Thorning-Schmidt, men Ankers folkelige popularitet er noget, som den nuværende statsminister kun kan drømme om. Hun er ingen ukendt gæst på plejecentret, men fødselsdagen kan hun ikke komme til - i dag kalder pligter i forbindelse med afviklingen af det danske formandskab i det EU, som indirekte førte Anker Jørgensen ind i Statsministeriet.
Se også: Her er Anker Jørgensens liv gennem 90 år

I 1972 stemte danskerne om vores tilslutning til det, som dengang blev kaldt Fællesmarkedet eller EF. Da ja'et var i hus, rystede daværende statsminister Jens Otto Krag det tunge ansvar af sig og trak sig overraskende tilbage - og ved noget, der lumsk mindede om et kup imod sædvanlige beslutningsveje, fik han sat den daværende formand for Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejderforbund og næstformand i den socialdemokratiske folketingsgruppe Anker Jørgensen ind på den ledige post som regeringschef.
Se også: Genoplev Anker som statsminister i billeder

Anker Jørgensen gik i folk med træsko på - den kliché ses alle vegne på tryk i anledning af hans fødselsdag. Måske gjorde han det snarere på strømpesokker - han var kendt for meget gerne at smide skoene, også under et forhandlingsbord. Men manden, som foretrak sin almene lejebolig i Sydhavnskvarteret og sit beskedne nordsjællandske træsommerhus for den officielle statsministerbolig Marienborg, har som tidligere statsminister måttet se sig selv og sin tid fremstillet i et særdeles kritisk lys, ikke mindst af historikeren Søren Mørch, hvis kone, Ritt Bjerregaard, Anker Jørgensen havde flere kontroverser med. Men vilkårene for regeringerne Jørgensen var ikke de bedste med internationale oliekriser og indenlandsk opbrud i de kendte partimønstre.

Det betændte forhold til LO
En personligt så dårlig kemi i forhold til datidens meget markante LO-formand Thomas Nielsen, at det grænsede til had, gjorde ikke livet nemmere for statsministeren. Et nærmest krampagtigt forsøg på at dementere det dårlige forhold blev gjort under en kongresfest i Socialdemokratiet, hvor de to hovedpersoner blev sendt på scenen for arm i arm at fremføre en duet med en omskrivning af en velkendt Jeppe Aakjær-vise: 'Anker var i Thomas kær, men knibsk alligevel...'.

Bedre blev det ikke, da den tidligere arbejdsmandsformand - 'den lille lort', som LO-formanden udtrykte sig - forsøgte sig med et i dansk forstand enestående regeringssamarbejde med det store borgerlige parti, Venstre. 'Arbejder-bonderegeringen' kunne dog ikke holde sammen i længere end et års tid. Socialdemokraterne fortsatte et par år alene, men i 1982 overlod Anker Jørgensen det til den borgerlige opposition ministerkontorerne uden at udskrive valg, efter at de radikale havde afvist at gå ind i et regeringssamarbejde med Socialdemokratiet.

På partiets venstre fløj
Modsat flere andre eks-statsministre formåede Anker at finde sig en rolle i Folketinget, også efter at han i 1987 lod Svend Auken afløse sig som partiformand. Han forblev medlem af Folketinget frem til 1994, et ubrudt medlemskab gennem 30 år. I sin 'menige' periode som MF markerede han sig blandt andet med en stærkt omstridt mission til Irak, hvor han forhandlede med den daværende diktator Saddam Hussein om frigivelse af en gruppe danske gidsler.

Siden sine unge dage i Socialdemokratiet har Anker Jørgensen været anset for at befinde sig på partiets venstrefløj - en af grundene til, at Jens Otto Krag valgte ham som sin efterfølger. Krag mente, at arbejdsmandsformanden, som havde haft mod til at bekende sig som EF-tilhænger på tværs af mange medlemmer, kunne slå bro over fløjene i et - også dengang - splittet parti.

Det var logisk, at Anker Jørgensen stod på sin efterfølger Svend Aukens side, da det store formandsopgør udspillede sig mellem venstrefløjens Auken og hans næstformand, højrefløjsfavoritten Poul Nyrup Rasmussen, i 1992. Siden dengang har socialdemokraternes formænd ikke heeeelt været Ankers favoritter. Og selv om han har været fast gæst ved valgfesterne, har han formentlig haft størst glæde ved det, da Svend Aukens trofaste væbner Frank Jensen, efter at have tabt partiets formandsvalg til Helle Thorning-Schmidt, i 2010 vandt posten som overborgmester i København.

Ikke så meget ramasjang
I dag vil Frank Jensen holde en tale, når Anker selv skal fejres, og det er først og fremmest den gamle formand og tillidsmand, som partisekretær Lars Midtiby og hans folk holder reception for.
Læs anekdoter fra Ankers liv her

Der er ikke lagt noget stramt program for Anker Jørgensens 90 års dag. Tidligere runde fødselsdage er blevet markeret med nok så meget ramasjang, men efter et par uheldige fald i vinterens løb er Anker afhængig af kørestol for at komme ud over den mest snævre radius, og ifølge Lissa Galle går det i dag allermest ud på, at han får lov at sidde og hygge sig med dem, der kommer forbi.

Men synges, det skal der, garanterer sekretæren!