Persondata politik

Minister: Skattereformen er rød

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) lægger sig ud med Özlem Cekic. Hendes billede på skattereformen er 'forsimplet', mener ministeren

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det skorter ikke på skuffede folk i Enhedslisten og SF's bagland, der er utilfredse med, at regeringen har indgået skatteaftalen med Venstre og De Konservative.

Læs også: Se også: Sådan bliver skattereformen

Kritikken går på, at aftalen er blevet alt for blå med forhøjelse af topskattegrænsen og en mindre regulering af overførselsindkomsterne, så de ikke følger resten af prisudviklingen i samfundet.

Det får nu beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at slå et slag for skattereformen, som hun mener er rød.

- Jeg synes, at skattereformen viser, at regeringen går på to ben. Det ene ben er, at vi afskaffede fattigdomsydelserne som noget af det første, og det andet ben etableres nu med skattereformen, for den gør, at det bedre kan betale sig at arbejde, siger hun.

Læs også: Se også: Özlem i oprør over skatteaftale

Når SF's socialordfører, Özlem Cekic, udtaler, at hun ikke fatter, hvordan det kan være rød politik at tage fra de arbejdsløse, førtidspensionister, handicappede og syge for at give skattelettelser, kalder Mette Frederiksen det for 'et forsimplet billede' af aftalen.

- Jeg synes i virkeligheden, at der er blevet et forsimplet billede af, hvad det er for nogle grupper, der oplever, at hverdagen kan være svær. For det er jo fint og rigtigt at fokusere på de arbejdsløse. Men det er altså også nødvendigt at fokusere på de grupper, der er på arbejdsmarkedet, for hvem livet også kan være svært, siger Mette Frederiksen.

Læs også: Se også: Engell: En chok-aftale og Se også: Analyse: Regeringen vandt - Løkke tabte ansigt

Hun nævner blandt andet skatteaftalens tredobling af beskæftigelsesfradraget for enlige forsørgere som en af de ting, hun er 'allermest stolt over'.

Spørgsmål: Men kan du ikke forstå kritikken af, at det er de svage i samfundet, der betaler for skattereformen?

- Jo, men jeg tror, at det er vigtigt at se det i sin helhed. Den finansiering, der handler om overførselsindkomsterne handler alene om, at der bliver en mindre regulering. Der er ikke tale om, at der er ydelser, der bliver sat ned, lyder Mette Frederiksens svar.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik