Stolen vaklede under S-SF-R regeringen, da Bjarne Corydon og Helle Thorning
valgte at droppe Enhedslisten i skatteforliget og i stedet satse på et bredt
forlig med Venstre og Konservative.
LÆS: Se også: Folkevalgte presser SF: Ud med Villy Søvndal
Ifølge Weekendavisen fik beslutningen således SF-boss Villy Søvndal langt op i det røde felt - så langt, at han reelt overvejede at trække SF ud af regeringen. Det erfarer avisen.
Se også: LÆS: Möger i brev til SF-medlemmer: Det har været svært
Skændes højrøstet
Udenrigsministeren befandt sig til FN-topmøde i Rio de Janeiro, da
finansminister Bjarne Corydon (S) over telefonen kunne berette, at
regeringens støtteparti var droppet i skatteforhandlingerne - en nyhed, der
ifølge Weekendavisen fik SF's formand til at kaste sig ud i et højrøstet
skænderi med den socialdemokratiske minister.
Se også: LÆS: Grådkvalt SF'er banket på plads
På trods af de verbale øretæver lykkedes det imidlertid ikke at overbevise Corydon og S om at ændre på forliget med de borgerlige - aftalen blev annonceret tre en halv time senere, hvorefter Johanne Schmidt-Nielsen beskyldte regeringen for at 'pisse på vælgerne'.
Ingen kommentar
ekstrabladet.dk ville gerne have haft en kommentar fra Villy Søvndal, og fik
følgende fra hans særlige rådgiver Claus Perregaard på SMS:
- Det har vi ingen kommentar til.
Da ekstrabladet.dk efterfølgende spurgte til, om de kunne afvise historien lød meldingen fra rådgiveren 'Jeg vil slet ikke kommentere på det.'
