Persondata politik

Det var aldrig gået med en spindoktor...

Københavns overborgmester Frank Jensen holder i eftermiddag tale for tidligere statsminister Anker Jørgensen, hans store forbillede, som fylder 90 år

« Forrige
Næste »

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

- Jeg havde ikke været overborgmester i København i ret lang tid, før jeg en dag kunne høre nogen komme ind i forkontoret med to kæppe. Det var Anker, som var gået hele vejen ind fra plejehjemmet i Saxogade, hvor han boede dengang, og som - uanmeldt - erklærede, at han skulle ind og se, om overborgmesteren bestilte noget.

Overborgmester Frank Jensen holder i eftermiddag tale for sin gamle partiformand under Socialdemokraternes reception for Anker Jørgensen på 90 års dagen. Det foregår i et stuvende fyldt Plejecentret Langgadehus på Valby Langgade. Den aldrende fødselar vil formentlig sidde mageligt i sin kørestol og høre på talen - efter et par fald i vinter er de to kæppe, som Anker støttede sig til under vandringerne rundt i kvarteret, ikke mere nok.
Dansk politikSe også: Her er Anker Jørgensen liv gennem 90 år

Den næsten 40 år yngre overborgmester erklærer over for ekstrabladet.dk, at han sagtens kan klare at holde sin tale uden at få tårer i øjnene.

Forbillede og inspiration
- Det kan jeg i dag. Men i 1987, da Anker holdt sin afskedstale som partiformand i Folkets Hus, var jeg ikke den eneste, der havde tårerne strømmede ned ad kinderne. Anker var jo mit store forbillede og min største inspiration. Jeg meldte mig ind i DSU i 1970'erne, mens han var statsminister, og jeg kom i Folketinget ved det valg, som var holdt få dage før Ankers afgang som formand. Men Anker blev jo siddende i Folketinget frem til 1994, og jeg oplevede, hvordan han stillede store krav - både til sig selv, men sørme også til os unge!

- Det vil jeg også mindes, når jeg holder talen i dag.

Spindoktorer - ikke hos Anker
Frank Jensen har tidligere besøgt sin gamle partiformand på det plejehjem i Valby, hvor han bor og fejres i dag.
Læs også: Dansk politikSe også: Ankers kæmpe fødselsdagsfest

- Vi havde en god, lang snak over et par glas vin, blandt andet om tysk politik, som optog Anker rigtig meget på det tidspunkt. Han er blevet gammel, naturligt nok, og husker ikke altid lige godt, hvad der netop er sket, men ting fra ældre dage har han stadig fint styr på, siger Frank Jensen.

Han fremhæver, at Anker Jørgensen, trods de vanskelige vilkår, han havde at være statsminister under, altid stod ved, hvad han gjorde, også selv om det var upopulært blandt hans egne, for eksempel den fagbevægelse, han selv var et produkt af.

- Han sagde tingene ligeud. Jeg har tit tænkt på, hvordan han ville have haft det med alle de spindoktorer, vi har nu om dage. Det var aldrig gået med Anker, tror jeg...

Danmarks statsministre siden 1901

Johan Deuntzer, Venstre, 1901-1905. Cand. jur.
I. C. Christensen, Venstre, 1905-1908. Folkeskolelærer.
Niels Neergaard, Venstre, 1908-1909 og 1920-1924. Cand mag.
Johan Ludvig Holstein-Ledreborg, Venstre, 1909. Cand. polit., lensgreve, godsejer.
Carl Th. Zahle, Det Radikale Venstre, 1909-1910 og 1913-1920. Cand. jur.
Klaus Berntsen, Venstre, 1910-1913. Friskoleleder.
Otto Liebe, uden for partierne, 1920. Cand. jur.
Michael Petersen Friis, uden for partierne, 1920. Cand. jur.

Besættelsens statsministre
Thorvald Stauning, Socialdemokratiet, 1924-1926 og 1929-1942. Cigarsorterer.
Thomas Madsen-Mygdal, Venstre, 1926-1929. Cand. agro.
Vilhelm Buhl, Socialdemokratiet, 1942 og 1945. Cand. jur.
Erik Scavenius, Det Radikale Venstre, 1942-1943. Cand polit.

29. august 1943 - 5. maj 1945:
Departementscheferne i ministerierne ledede centraladministrationen, efter at regeringen Scavenius havde afvist et ultimatum fra den tyske besættelsesmagt og indgivet sin afskedsbegæring. Efter befrielsen i maj 1945 var den tidligere statsminister Vilhelm Buhl leder af en samlingsregering med deltagelse af de politiske partier og besættelsestidens illegale Frihedsråd frem til folketingsvalget i oktober.

Efterkrigstidens statsministre
Knud Kristensen, Venstre, 1945-1947. Landbrugsuddannet, gårdejer.
Hans Hedtoft, Socialdemokratiet, 1947-1950 og 1953-1955. Litograf.
Erik Eriksen, Venstre, 1950-1953. Gårdejer.
H. C. Hansen, Socialdemokratiet, 1955-1960. Typograf.
Viggo Kampmann, Socialdemokratiet, 1960-62. Cand. polit.
Jens Otto Krag, Socialdemokratiet, 1962-1968 og 1971-1972. Cand.polit.
Hilmar Baunsgaard, Det Radikale Venstre, 1968-1971. Handelsuddannet.

Efter Danmarks ja til Fællesmarkedet
Anker Jørgensen, Socialdemokratiet, 1972-1973 og 1975-1982. Lagerarbejder.
Poul Hartling, Venstre, 1973-1975. Cand theol.
Poul Schlüter, Det konservative Folkeparti, 1982-1993. Cand. jur.
Poul Nyrup Rasmussen, Socialdemokratiet, 1993-2001. Cand. polit.
Anders Fogh Rasmussen, Venstre, 2001-2009. Cand. oecon.
Lars Løkke Rasmussen, Venstre, 2009-2011. Cand. jur.
Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraterne, 2011-. Cand. scient pol.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik