Persondata politik

Qvortrup: Lene E.-kritik skidt for Barfoed

Lene Espersens kritik af sin partileders mest markante træk i valgkampen er opsigtsvækkende, mener iagttager

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det var ikke lige det, han stod og manglede, De Konservatives leder, Lars Barfoed.

Med meningsmålinger, der synes fastfrosset på et historisk lavt niveau, kritiserer Barfoeds forgænger på posten som K-formand, Lene Espersen, nu direkte partiets førstemand for at have begået fejl under efterårets valgkamp.

Lene Espersens kritik retter sig mod Barfoeds berømte håndtryk med De Radikales leder, Margrethe Vestager, der skulle signalere et opgør med blokpolitikken.

Siden har håndtrykket mellem de to ledere ikke sat mange fingeraftryk på dansk politik, og nu kalder Lene Espersen hele manøvren for 'en fejl'.

- Der er en erkendelse i partiet af, at det ikke var en god disposition, siger Lene Espersen fredag i et interview til Jyllands-Posten.

- Dels fordi den sendte et signal om, at vi ikke er så borgerlige, som vi er. Dels gav det Margrethe Vestager en credit, som hun ikke burde have haft, tilføjer hun.

Og den offentlige kritik af Barfoed er bemærkelsesværdig, siger TV2's politiske kommentator Henrik Qvortrup.

- Hvor korrekt analysen end er, så er det opsigtsvækkende, at hun føler behov for at fremsætte kritikken offentligt, siger Henrik Qvortrup.

- En i forvejen lidt trængt partileder har jo ikke brug for, at en forhenværende leder begynder at besserwisse, som hun gør der, siger han.

Lars Barfoed har aldrig selv omtalt håndtrykket med den nuværende økonomiminister som en fejl. Han har blot kritiseret Vestager for ikke at leve op til hensigten om samarbejde hen over midten.

- Enhver, der har øjne i hovedet, kan jo se, at Barfoed kom skidt ud af det. Men det er opsigtsvækkende, at Espersen siger det offentligt, påpeger Henrik Qvortrup.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik