Det dramatiske forløb om skatteaftalen giver stadigvæk efterdønninger internt
i SF.
Læs: SF tager skatteaftalen til 'efterretning'
Således har partiets lokalafdeling i Valby formuleret et kritisk brev til landsledelsen om reformen, som regeringen indgik med Venstre og de konservative.
I brevet, der er blevet publiceret på SF-hjemmesiden Rød Blok, spekulerer SF'erne i , at skatteaftalen havde til hensigt at sikre de radikale ministerposter i en kommende borgerlig regering.
'Aftalen virker som en politik, der skal sikre, at der efter et valg kan dannes en borgerlig regering med radikal deltagelse', står der således i brevet.
S og R tromler over SF
SF'ere fra Valby giver desuden klart udtryk for deres frustration over
forløbet, da skatteaftalen kom i hus. Ikke mindst det faktum, at
Enhedslisten ikke var med aftalen.
'SF-Valby har svært ved at forstå, at SF i regeringen ikke kunne stoppe det kaotiske forløb fredag den 22.6, da Venstre og Konservative pludselig blev inddraget i forhandlingerne igen. Der var ikke afsluttede forhandlinger med Enhedslisten, og de burde have været ført til afslutning,' skriver SF'erne, der sætter spørgsmålstegn med partiets fremtidige deltagelse i regeringen.
'Afslutningen på skattesagen viste desværre, at S og de Radikale tillader sig og får lov til at tromle hen over SF. Det er nu set flere gange, og har frataget SF indflydelse i vigtige sager. Det er ikke holdbart for SF’s deltagelse i regeringen.'
Ordknap Jelved
Den radikale gruppeformand, Marianne Jelved, er ganske ordknap, når hun skal
kommentere kritikken fra SF'erne.
- Det taler for sig selv. Jeg har ikke yderligere kommentarer, siger hun til Jyllands-Posten.
Læs også: Jelved til angreb på Villy
