Persondata politik

Partier: Klip i kørekortet for at glemme selen

Det skal koste et klip i kørekortet og ikke blot en bøde at undlade at køre med sikkerhedssele, mener R og SF

Seneste i Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Siden december 2011 har det kostet 1500 kroner i bøde at blive taget af politiet for at køre uden sele. Men den straf er ikke hård nok, mener Radikale Venstre, der vil skærpe straffen.

Fremover skal det koste et klip i kørekortet at glemme selen, mener partiet.

- Undersøgelser har vist, at det vil få flere til at tage selen på, hvis det giver et klip i kørekortet at glemme den, siger De Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, til DR Nyheder.

- Vi håber med forslaget, at vi kan få de sidste procent af danskerne til at tage selen på, således at vi kan få nedbragt antallet, der dør i trafikken, fordi de glemmer noget så fundamentalt som selen, siger han.

De Radikale bakkes op af regeringspartneren SF.

- Jeg er med på den værste, hvis det kan ændre på antallet af dræbte i trafikken. Det vigtige er, at vi på den letteste måde får nedbragt antallet af dødsfald i trafikken, siger trafikordfører Anne Baastrup (SF).

I Rådet for Sikker Trafik hilser man forslaget velkommen. Her har man i mange år langt pres på, at også manglende sikkerhedssele skal koste et klip i kørekortet.

- Når vi stopper bilister uden sikkerhedssele og spørger dem, hvad der skal til, før de vil bruge den, svarer de: Giv mig et klip i kørekortet. Og vi tror, at det vil reducere antallet af dræbte, siger direktør Anders Rosbo fra Rådet for Sikker Trafik til DR Nyheder.

Hos Socialdemokraterne er man ikke udelukkende positiv over for idéen, men man vil gerne være med til at se på forslaget.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik