Det skal være slut for ledige under 30 år med at hæve den nuværende
kontanthjælpsydelse - de skal i stedet have det samme som folk på SU.
Sådan lyder den kontante udmelding fra de konservatives formand, Lars Barfoed, der på den måde mener, at de unge kontanthjælpsmodtagere skal klare sig for 5.662 kr. om måneden før skat.
- Det må være sådan, at det ikke bedre kan betale sig at få kontanthjælp end at tage en uddannelse. Når det kan lade sig gøre at leve på SU, så kan det også lade sig gøre, når man er på kontanthjælp, siger den konservative leder, Lars Barfoed, til Berlingske.
De konservatives melding glæder Liberal Alliance.
- Det er dejligt at se de Konservative bevæger sig i den retning. For unge under 30 år skal det ikke være muligt at få mere end SU, siger LA's arbejdsmarkedsordfører, Joachim B. Olsen til Berlingske.
Opbakning vil få alvorlige konsekvenser
Hvis regeringen vælger at bakke op om udspillet, vil det få alvorlige
konsekvenser, lyder det fra Enhedslisten. Går den med på forslaget, kan den
således ikke bare vinke farvel til partiets opbakning. Den kan afsige sin
egen dødsdom, lyder det fra Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Christian
Juhl.
- Vi har prøvet at sige til Socialdemokraterne og SF, at så kan et forlig med os ikke blive til noget. Når du er mellem 25 og 30, er du måske ved at stifte familie, komme ud på arbejdsmarkedet og har brug for at investere i familie og bolig. Det vil være selvmorderisk af dem efter den tur, de har haft i meningsmålingerne, siger Christian Juhl til Berlingske.
Ikke desto mindre ser den radikale arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, positivt på at sænke satsen for kontanthjælpsmodtagere under 30 år, skriver Berlingske
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ( S) vil over for Berlingske ikke svare på, om kontanthjælpen for unge kan sættes ned,
