Sent i aftes meldte SF's Pernille Vigsø Bagge, at hun trækker sig som
gruppeformand for SF - og at hun ikke genopstiller ved næste Folketingsvalg:
- Hun er jo stået af. Hun har set, at uanset hvem der vinder, så bliver der ikke brug for hende, forklarer politisk kommentator Hans Engell.
LÆS: Se også: SF's gruppeformand trækker sig
- Der står ikke minister på ryggen af hende. Der står faktisk ikke særlig meget på ryggen af hende, tilføjer han.
Gruppeformand i protest
Vigsø Bagge fik posten efter sidste valg, da hun havde været en tur på
Facebook og raset over, at hun ikke var blevet minister. Ifølge Ekstra
Bladets kilder fik det Villy Søvndal til at give hende posten for at lukke
munden på hende.
Men det blev langt fra en succes:
- Hun har jo sådan set været en fiasko som gruppeformand. Der var kæmpe ballade om Özlem. Kæmpe ballade om skattepakken. Drama på drama.
LÆS: Se også: Truer med at forlade SF på Facebook
LÆS: Se også: Vigsø Bagge: Der er plads til at fejle i SF
Så sent som fredag var Pernille Vigsø Bagge i problemer, da hun var til mødet, hvor Villy Søvndal fortalte, at han trak sig:
- Hun blev ydmyget, da hun som gruppeformand sidder i Skatteministeriet i fredags og ikke aner, at Villy han går af, hvor hele Thor Möger-holdet vidste det. Der sad gruppeformanden og vidste det ikke. Det er lidt af en ydmygelse.
