Sideløbende med formandsspillet i SF kører spillet om de øvrige roller: Hvem
skal overtage gruppeformandsposten i Folketinget fra Pernille Vigsø Bagge,
der mandag aften valgte at trække sig?
LÆS: Se også: SF's gruppeformand trækker sig
LÆS: Se også: Ida Auken: Jeg vil have et liv
Ifølge en centralt placeret regeringskilde samt en kilde fra folketingsgruppen arbejdes der i dele af SF på, at en mulig arvtager bliver Anne Baastrup.
LÆS: Se også: Jonas Dahl: Jeg er ikke formandskandidat
Hun er blandt de få ældre SF'ere, som ikke har en ministerpost at passe - og er samtidig bredt respekteret og vellidt i partiet. Samtidig blev der ifølge de to SFkilder i går på gruppemødet talt om de andre, magtfulde SF-poster i regeringen. Blandt andet er det meget sandsynligt, at Astrid Krag som ny formand og sundhedsminister vil overtage Villy Søvndals post i det magtfulde koordinationsudvalg i regeringen. Her vil hun sammen med Thor Moger Pedersen blive SF's duo i den absolutte regeringstop.
LÆS: Se også: SF'er: Astrid er ikke dygtig nok
LÆS: Se også: Engell om Vigsø Bagge: Hun er en fiasko
Anne Baastrup ville i går hverken be- eller afkræfte, at hun er i spil som gruppeformand.
Ny formand - ny mulighed
- Grunden til, at Pernille trækker sig, er at give den nye formand mulighed
for at sætte sit eget hold. Mere vil jeg ikke sige lige nu, lyder det fra
Anne Baastrup, som i øjeblikket er på Grønland.
