Persondata politik

Krag til kamp mod skæve bryster

De seneste års sager om fejlopererede bryster og giftigt medicin får sundhedsministeren til at skride ind

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

5000 danske patienter dør hvert år af uheld og fejl i sundhedsvæsnet.

Det tal skal ned, og sundhedsminister Astrid Krag (SF) offentliggør derfor fredag en ny patientsikkerhedspakke, som skal være med til at øge patienters sikkerhed, skriver metroXpress.

Det er ikke mindst det seneste års medicinske skandaler omkring smuldrende hofter, fejlopererede bryster, giftige mediciner og brystproteser, som gør, at ministeren nu skrider til handling.

Hun vil blandt andet give Sundhedsstyrelsen større magt til at kontrollere og sætte ind over for farlige og inkompetente læger og behandlingsmetoder.

- Det er vigtigt for mig, at vi får sikret patienter mod klamphuggere, som blot er ude på at gøre forretning, og at der ikke er nogen, der vinder på at skamfere og skade patienter, siger Astrid Krag til metroXpress.

Direktøren i Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Beth Lilja, kalder pakken et godt skridt fremad for patientsikkerhed.

- Det er rigtigt, rigtigt godt, at Sundhedsstyrelsens muligheder for at agere bliver moderniseret, så de bedre passer til nutidens problemer, siger Beth Lilja til metroXpress.

I den politiske pakke indgår forslag om, at patienter skal sikres mod farligt medicinsk udstyr, dårligt fungerende private og offentlige klinikker og sygehuse samt bivirkninger, som bliver anerkendt for sent.

Forslag, som Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen, ser som fremskridt, der vil mindske patientskader, fordi den netop har sit klare fokus der.

- Det er meget positivt, at den lægger op til større sikkerhed for medicinsk udstyr og en mere intensiveret overvågning af bivirkninger.

- Det er også forståeligt, at der er et politisk ønske om at kunne stille krav til ledelsen på offentlige og private sygehuse og klinikker om, at forholdene skal være sikre for patienterne, siger Mads Koch Hansen til metroXpress.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik