Persondata politik
Dansk politik

Dagpenge-strid raser i SF

Arbejdsmarkedsordfører i SF vil have forlænget dagpengeperioden - det må stå for hans egen regning, lyder det fra partitoppen

Seneste i Nyheder

Mest læste i Nyheder

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Grønland - Seneste nyt
 

Det betændte spørgsmål om dagpengeperioden er nu igen på dagsordenen i SF.

Arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen er manden, der har åbnet diskussionen ved at gå imod den officielle partilinje. Han vil således have forlænget den toårige dagpengeperiode, så tusinder af danskere ikke mister deres ydelse til nytår.

- Hvis vi skal gøre noget, så drejer det sig om, at vi på den ene eller anden måde skal give dem dagpenge i en længere periode. Det kan for eksempel være ved at indfase den to-årige dagpengeperiode langsommere, så dagpengeperioden næste år bliver tre år. Men man kan også lave en midlertidig forlængelse af dagpengene, siger Eigil Andersen til DR Østjylland.

Den melding finder SF's formandskandidat Annette Vilhelmsen interessant.

- Jeg hører Eigils udspil som udtryk for en bekymring for området, og jeg hører det som et indspark til en videre debat. Men jeg kan ikke her og nu sige til Eigils forslag, at 'det er vel nok godt, så gør vi det', siger Annette Vilhelmsen til avisen.dk

Strider mod regeringsgrundlaget
Eigil Andersens udmelding strider imidlertid mod regeringsgrundlaget, og det er SF tro imod, lyder det fra SF's politiske ordfører, Jesper Petersen. På den baggrund må Eigil Andersens udmelding 'stå for hans egen regning,' siger Jesper Petersen til ekstrabladet.dk.

Spørgsmålet om dagpengeperioden har tidligere været en varm kartoffel i SF, hvor flere har ytret en bekymring over de mange danskere, der står til at ryge ud af systemet.

Som svar på problemet har regeringen lavet en såkaldt akutpakke. Men dagpengeperioden skal også på dagsordenen under de kommende finanslovsforhandlinger. Her håber Eigil Andersen på positive resultater.

- Men nu må vi se, hvad det ender med, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik