I starten af august måned blev Aalborg Kommunes borgmester, Henning G. Jensen,
indlagt med en blodprop i hjertet - 1. november vender han tilbage til sit
job.
LÆS: Se også: Blodprop-ramt borgmester klarer operation
- Jeg er rigtig glad for, at Henning G. Jensen er raskmeldt og klar til at vende tilbage til Borgmesterkontoret. Rekreationsforløbet er gået helt efter planen og Henning er klar til at genoptage arbejdet om godt to uger, fortæller kommunaldirektør Jens Kristian Munk i en pressemeddelelse.
LÆS: Jysk borgmester indlagt med blodprop
Den 6. august blev han indlagt på Aalborg Sygehus efter at have følt sig sløj i løbet af natten. Her blev det konstateret, at han havde haft en blodprop i hjertet. Den 17. august fik han foretaget en bypass-operation.
Sundhedsrådmand Thomas Kastrup-Larsen har siden operationen klaret borgmesterens opgaver.
